Brugsuddeler har fået nyt arbejde

Bo Blynning foran brugsen i Ejstrupholm. Butikken her lukker 14. decembver, men Bo Blynning kan 1. januar begynde i et nyt job som uddeler i Tebstrup. Foto: Peter Hald

Brugsuddeler har fået nyt arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bo Blynning, brugsuddeler i Dagli'Brugsen i Ejstrupholm, rykker til brugsen i Tebstrup 1. januar.

Ejstrupholm: Uddeleren i Dagli'Brugsen i Ejstrupholm, Bo Blynning, er ikke glad for, at han skal være med til at lukke butikken i Ejstrupholm den 14. december, men han kan trøste sig med, at der stadig er en fremtid for ham i Coop-koncernen.

Den 1. januar begynder den 43-årige Bo Blynning nemlig som uddeler i Dagli*Brugsen i Tebstrup, der ligger i nærheden af Ejer Bavnehøj.

Samtidig ser det ifølge Bo Blynning ud til, at der også snart bliver fundet løsninger på de øvrige fastansatte medarbejderes fremtid.

- Jeg glæder mig til at komme i gang i Tebstrup. Det bliver et spændende projekt, vi sætter i søen der for at få skabt mere liv i den butik, siger han.

Bo Blynning, der bor i Isenvad, har indstillet sig på, at han får noget længere at køre, når han skal til og fra arbejde i Tebstrup:

- Det bliver en distance på omkring 50 kilometer. Jeg har tidligere kørt til Grønbjerg ved Spjald - det var stort set samme afstand - og så har man jo en chance for lige at koble af på vej hjem, siger han.

Vi kæmpede hårdt for vores forretning.
Bo Blynning, brugsuddeler

Ophørsudsalg

Dagli' Brugsen i Ejstrupholm lukker 14. december på grund af dårlig økonomi. Det har ikke været muligt at få brugsen til at give overskud i de senere år, og fremtiden tegnede heller ikke lyst. Derfor har Coop besluttet at lukke butikken.

Ophørsudsalget er allerede godt i gang.

- De næste par uger vil vi have en række prisnedsættelser, og i den sidste uge vil vi for alvor sparke til den. Det hele skal tømmes - alt skal væk. Når vi lukker dørene 14. december, skal der helst ikke være flere varer tilbage i butikken, oplyser Bo Blynning.

- Det er ærgerligt for Ejstrupholm, at vi må lukke, men så må borgerne støtte de butikker, der er tilbage her i byen. Vi kæmpede hårdt for vores forretning, og vi er stolte af vores indsats. Jeg håber, at folk begynder at tænke mere lokalt, så ikke alt butiksliv skal samles i de store byer, siger Blynning.

Skal skabe fremgang

Tebstrup er en mindre by end Ejstrupholm. Byen har omkring 700 indbyggere mod Ejstrupholms 1700 indbyggere, men til gengæld er brugsen den eneste dagligvarebutik i Tebstrup. I Ejstrupholm er der også en Spar-købmand samt flere specialforretninger.

Formanden for brugsforeningen i Tebstrup, Jens Christian Huusmann, glæder sig til, at Bo Blynning begynder. Da butikken i Tebstrup er en såkaldt A-butik, altså en selvstændig brugs, der er ejet af medlemmerne, har det været bestyrelsen selv, der har truffet beslutning om ansættelsen af Bo Blynning.

Bo Blynning skal være med til at skabe omsætningsfremgang. Dagli´Brugsen i Tebstrup har ligesom mange andre forretninger i de mindre landsbysamfund haft svært ved at holde omsætningen, siden lukkeloven blev ophævet i 2012, oplyser Jens Christian Huusmann.

Som ny uddeler i Tebstrup vil Bo Blynning involvere sig i bylivet, opsøge foreninger og institutioner og holde arrangementer.

Brugsuddeler har fået nyt arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce