Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Blue City vil genåbne i Horsens

Blue City på Randersvej i Aarhus er én af kædens fem nuværende butikker. Syv nye butikker er på vej, og en af dem kan meget vel ligge i Horsens, fortæller direktøren. Arkivfoto

Blue City vil genåbne i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elektronik-kæden, der køber og sælger brugt elektronik, vil åbne syv nye butikker. Én af dem skal gerne være i Horsens, hvor kæden tidligere har haft butik i Løvenørnsgade. Nu jagtes der bedre beliggenhed.

Horsens: Butikskæden Blue City, der køber og sælger brugt elektronik, vil meget gerne åbne en ny butik i Horsens. Det fortæller adm. direktør Søren Heilmann.

Der er i dag fem Blue City-forretninger, og planen er, at de skal blive til 12 inden udgangen af 2018. Nye butikker i Odense og Aalborg åbner allerede i år. Esbjerg, Køge og Helsingør er formentlig næst i rækken, og dermed har kæden 10 af de ønskede 12 butikker i hus, fortæller direktøren. Fire byer er i spil til de sidste to, oplyser han.

- Det er et stort ønske at åbne i Horsens, men også Randers, Herning og Roskilde har potentiale. Vi åbner nok kun i to af de fire byer, og foreløbig er de i spil på lige vilkår. Hvor, vi kommer til at åbne, vil afhænge af, hvor vi finder de rette lejemål eller den rette partner til at bestyre butikken.

Et år i Løvenørnsgade

Blue City udspringer af Blockbuster-kæden, og i november 2014 overtog kæden Blockbuster på Løvenørnsgade i Horsens. Her drev Blue City forretning i et års tid, inden den lukkede.

- Så vi kender Horsens og betragter byen som en god handelsby for os. Men vi kigger efter en anden type butik med lidt bedre beliggenhed og en anden størrelse, siger Søren Heilmann.

Det rette lejemål er i størrelsesordnen 130-170 kvm, fortæller han. En god beliggenhed har han flere bud på:

- Vi vil gerne have fornuftig trafik af kunder, men det er ikke minus, hvis der er parkeringsmuligheder. Når vi har en strøgbutik, er det typisk en lidt mindre butik med primært mobiltelefoner, tablets og bærbare computere. I de større butikker, hvor der også er bedre parkeringsmuligheder, gør vi mere ud af tv, stationære computere osv.

Inden næste års julehandel

Hvis Blue City rykker ind i Horsens, bliver det i løbet af 2018, forventer direktøren.

- Lige nu har vi fokus på de to planlagte åbninger og på vores julehandel. Næste år har vi afsat fra første til tredje kvartal til at finde lejemål, så vi forhåbentlig får de nye butikker bemandet og åbnet i fjerde kvartal - inden næste års julehandel, siger han.