Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bestseller rykker ind i stor-lager

Til september bliver de 19.000 kvm på Helge Nielsens Allé som tidligere husede Anders Sørensen Møbeltransport til lager for Bestseller. (Arkivfoto)

Bestseller rykker ind i stor-lager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

hedensted - Hedensted får endnu et stort lager til byen, der også rummer andre store lagre som Indeks Retail .

Firmaet Bestseller samler nemlig nogle af sine lagre og har lejet 19.000 kvm i de bygninger, som tidligere rummede Anders Sørensen Møbeltransport.

- Lageret skal håndtere alle de specialopgaver, som ikke passer ind i vores automatisk lager i Haderslev. De opgaver har før været fordelt på en række mindre lagre, men nu samler vi det i Hedensted, siger DC-manager i Bestseller Claus Møberg.

Valget er faldet på Hedensted, fordi bygningen var den, der egnede sig bedst, og fordi placeringen passer godt ind i forhold til Brande og Haderslev, hvor Bestseller har sine hovedaktiviteter.

Lageret åbner i løbet af efteråret, og Bestseller regner med, at der skal være omkring 50 ansatte, der bliver flyttet fra de nuværende lagre.