Bageri lukker i jubilæumsår: Ejer vil åbne forretning i anden by

53-årige Thomas Frederiksen fejrede tyve års jubilæum med Strøgbageriet tidligere i år. Han lukker på søndag, men arbejder på at finde en løsning, så det kan genåbne med nye ejere. Arkivfoto

Bageri lukker i jubilæumsår: Ejer vil åbne forretning i anden by

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Strøgbageriet i Juelsminde har sidste åbningsdag på søndag. Ejeren håber, at nye kræfter med lyst til at drive bageri vil melde sig.

Juelsminde: Det er snart slut med at hente friskbagt brød hos bageren i Juelsminde.

Strøgbageriet på hjørnet af Odelsgade og Juelsgade lukker på søndag, fortæller bagermester Thomas Frederiksen.

- Jeg er kørt sur i køreturen. Nu har jeg boet i Middelfart i over seks år, og jeg er blevet træt af at køre til Juelsminde. Det er hovedårsagen, siger han.

Jeg håber for byen, at der kommer en bager, for der er behov for det, og man kan godt leve som bager. Det kan man helt sikkert.
Thomas Frederiksen, bagermester, Strøgbageriet

I snak med mulig efterfølger

Thomas Frederiksen åbnede Strøgbageriet i 1998. For et års tid siden var han tæt på at sælge til daværende bagersvend i bageriet, Michael Schmidt.

Det er fortsat håbet, at der vil blive drevet bageri på adressen i fremtiden, og Thomas Frederiksen har kontakt til et interesseret bagerpar.

- Om det bliver til noget, ved jeg ikke endnu, siger han.

Kan godt leve som bager

Supermarkedernes salg af bake-off er en udfordring for bagere i mange byer, men der er fortsat grundlag for at sælge brød og kager som bager i Juelsminde, mener Thomas Frederiksen.

- Jeg håber for byen, at der kommer en bager, for der er behov for det, og man kan godt leve som bager. Det kan man helt sikkert, siger bagermesteren.

Åbner forretning i anden by

Overvejelsen om at lave noget andet har Thomas Frederiksen gået med længe.

Han traf endelig beslutningen, da han sidste år forelskede sig i ledige butikslokaler på Norgesvej i Fredericia.

Her åbner han inden længe en forretning med salg af fersk fisk.

En god og travl tid

De tyve år som bagermester i Juelsminde vil han se tilbage på som en god og travl tid.

- Jeg har været glad for at være i Juelsminde, og jeg takker alle de trofaste kunder, der er kommet i bageriet igennem årene, siger han.

Bageri lukker i jubilæumsår: Ejer vil åbne forretning i anden by

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce