Artikel i Folkebladet sendte delegation fra Taiwan til Hedensted

Under overskriften "cirkulær økonomi" kiggede en delegation fra Taiwan nærmere på udnyttelsen af overskudsvarme i Hedensted. Foto: Michael Svenningsen

Artikel i Folkebladet sendte delegation fra Taiwan til Hedensted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syv højtstående medlemmer fra det taiwanesiske svar på DTU besøgte fredag eftermiddag Hedensted Fjernvarmes for at se nærmere på, om værkets metode til at udnytte overskudsvarme fra lokale virksomheder kan bruges til det stik modsatte i hjemlandet.

Hedensted: Afstanden fra Taiwan til Hedensted er tilsyneladende ikke meget længere end en avisartikel.

I hvert fald var Hedensted Fjernvarme fredag eftermiddag værter for en delegation fra det taiwanesiske Industrial Technology Research Institute (ITRI) - en af verdens førende innovationsinstitutioner og en slags pendant til DTU. Baggrunden for besøget var, at Folkebladet forleden beskrev værkets planer om i højere grad at udnytte overskudsvarmen fra lokale virksomheder.

Den nåede via et Horsens-samarbejde til den asiatiske ø og passede perfekt ind som afslutningen på en fem dage lang inspirationstur i Danmark under overskriften "cirkulær økonomi" - i daglig tale bedre kendt som genanvendelse og bæredygtighed.

- Danmark er rigtig langt fremme i forhold til at genanvende biprodukter i alt fra svineproduktion til opvarmning. På grund af flere forskellige infrastrukturelle udfordringer er Taiwan ikke modnet på det område endnu, men det ligger vores regering meget på sinde, og derfor har det stor betydning, at steder som Hedensted Fjernvarme åbner op for sin viden, sagde vicepræsident ph.d. Alex Y.M. Penge fra ITRI.

Besøget hos Hedensted Fjernvarme var et af de sidste på en fem dage lang inspirationstur i Danmark. Foto: Michael Svenningsen
Besøget hos Hedensted Fjernvarme var et af de sidste på en fem dage lang inspirationstur i Danmark. Foto: Michael Svenningsen

Samme princip - forskellige muligheder

I Hedensted udgør overskudsvarme knap 10 pct. af produktionen. Men hvor det i Hedensted handler om opvarmning, er det i Taiwan på grund af det væsentlig varmere klima mere presserende at finde løsninger til nedkøling.

- Derfor skal vi i stedet udnytte overskudsvarmen til først elektricitet og dermed blandt andet aircondition. Det er forskellige anvendelser af samme tanker, som har den sammenhæng, at det skaber en lang, lukket kæde af biprodukter, som kan få stor betydning i Taiwan, sagde Alex Y. M. Peng.

Foruden besøget hos Hedensted Fjernvarme var delegationen også forbi Daka i Løsning og se nærmere på mulighederen i udnyttelsen af animalsk restaffald.

Mens Danmark fortrinsvis søger efter nye veje til at varme boligerne op, forholder det sig modsat i Taiwan, hvor man i stedet håber at kunne skabe en form for overskudsnedkøling. Foto: Michael Svenningsen
Mens Danmark fortrinsvis søger efter nye veje til at varme boligerne op, forholder det sig modsat i Taiwan, hvor man i stedet håber at kunne skabe en form for overskudsnedkøling. Foto: Michael Svenningsen

Artikel i Folkebladet sendte delegation fra Taiwan til Hedensted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce