Arkitekt: Vi har råd til æstetik igen

Arbejdsværelset i kælderen er indrettet med vinduer, der giver et godt lys til tegnearbejdet. Foto: Søren E. Alwan

Arkitekt: Vi har råd til æstetik igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kenneth Arboe har startet sin egen tegnestue på et godt tidspunkt. Folk har haft abstinenser efter at bo i lækre huse, mener han.

Odder: Sidste efterår åbnede Kenneth Arboe sin egen tegnestue, og timingen var bevidst.

- Vi er kommet ud af finanskrisen, og jeg kan mærke, at folk har mod på at gøre lidt ekstra igen. Der er råd og plads til æstetik igen, der er kommet flere penge mellem hænderne på folk. Og nogle har haft abstinenser efter at komme ud og vifte lidt med ørerne, siger arkitekten bag enmandsfirmaet Kenneth Arboe Arkitektur.

Efter han blev færdig på arkitektskolen, har han arbejdet for andre firmaer og typisk med større projekter. Både offentligt og privat, nyt og restaureringer.

Han har også hjulpet sine forældre med at tegne et hus på Søkrogen, og han har hjulpet venner og kollegaer. Han bor selv på Møllebakken, hvor familien har lavet en tilbygning til et hus fra 1956.

- Jeg har tegnet et hus i ny og næ, både mit eget og mine forældres, og så har andre set det. Og jeg har tegnet hus for nogle tegnestuekollegaer. På den måde har jeg nogle udstillingshuse rundt omkring, og i kraft af det har jeg fået henvendelser, der til sidst endte med, jeg blev selvstændig, siger Kenneth Arboe.

Kunderne giver sjældent frie tøjler, og det giver nogle benspænd, der udfordrer kreativiteten.
Kenneth Arboe, arkitekt
Kenneth Arboe har sit firma hjemme på Møllebakken med skov i baghaven. Foto: Søren E. Alwan
Kenneth Arboe har sit firma hjemme på Møllebakken med skov i baghaven. Foto: Søren E. Alwan

Det handler om folks drømme

Som arkitekt kan han hjælpe familier med at få opfyldt nogle drømme, som et typehus ikke kan realisere. Men drømmen om noget unikt har en pris.

- Som arkitekt kan vi arbejde med lidt mere specielle - og dyrere - materialer. På et tidspunkt var det laveste fællesnævner, nu tænker man også på kvalitet. Arkitekten er bygherrens højre hånd, når det handler om at få folks drømme ud.

- Jeg har min egen stil og noget arkitektur, jeg vender tilbage til. Men projekterne ender med at være forskellige, fordi kunderne er forskellige. De giver sjældent frie tøjler, og man får nogle benspænd, der udfordrer kreativiteten, siger Kenneth Arboe.

Han savner dog, at flere tænker på at bruge bæredygtige materialer.

- Det er der ikke så mange, der tænker på, for det koster penge. Det er ærgerligt, at staten ikke ser det og belønner brugen af bæredygtige materialer, ligesom man belønnede folk for at anskaffe solceller, siger arkitekten.

Der bliver tegnet en hel del ved spisestuebordet. Foto: Søren E. Alwan
Der bliver tegnet en hel del ved spisestuebordet. Foto: Søren E. Alwan
Tilbygningen til familiens hus har arkitekten selv tegnet. Foto: Søren E. Alwan
Tilbygningen til familiens hus har arkitekten selv tegnet. Foto: Søren E. Alwan
Set fra gaden ser huset fra 1956 nyt ud. Foto: Søren E. Alwan
Set fra gaden ser huset fra 1956 nyt ud. Foto: Søren E. Alwan
Kenneth Arboe elsker at være tæt på kunderne, og det er man, man tegner enfamilieshuse. Foto: Søren E. Alwan
Kenneth Arboe elsker at være tæt på kunderne, og det er man, man tegner enfamilieshuse. Foto: Søren E. Alwan

Arkitekt: Vi har råd til æstetik igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce