Apotek åbner butik i Kvickly

Kvicklys direktør Arne Sørensen og apoteker Hanne Bülow har indgået en aftale, som bliver til stor glæde for kunderne, mener de. Privatfoto

Apotek åbner butik i Kvickly

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Længere åbningstider, større tilgængelighed og bedre service for kunderne er årsagen til, at Kvickly indskrænker sig lidt, så der bliver plads til et apotek i huset.

Odder: Det er først og fremmest for kundernes skyld, at apoteker Hanne Bülow gerne vil åbne endnu et apotek i Odder. Og derfor, at det netop er blevet i Kvickly.

- Vi bliver meget tilgængelige for kunderne, når vi ligger i Kvickly, og så giver det mulighed for bedre åbningstider, så vi kommer til at holde åbent, næsten som om vi var et vagtapotek uden at være det, forklarer Hanne Bülow.

Det er nemlig meningen, at apoteket skal åbne en butik nummer to i byen i Kvickly efter sommerferien med et helt apotek. Altså ikke kun et udsalg, men et farmaceutbetjent apotek, hvor man aflevere recepter og alt det andet, man normalt kun har kunnet gøre på Torvet.

For Kvicklys direktør Arne Sørensen betyder den nye aftale, at han må indskrænke sig lidt, da det er hans kontor, der skal fungere som baglokale for apoteket.

Samtidig skal isenkramafdelingen indskrænkes lidt, og udstillingspladsen i forområdet omkring trappen bliver mindre, da det er herfra, man skal kunne gå ind i apoteket.

- Vi er nødt til at have en god beliggenhed, for at det skal være attraktivt for os begge, siger Hanne Bülow.

Det nye apoteks åbningstider
Når apoteket åbner i Kvickly bliver der noget længere åbningstider.Mandag til fredag kan man aflevere recepter og købe alt, hvad der normalt er i et apotek fra kl. 10-19.

Lørdag og søndag er der åbent fra 10-15.

Apoteket på Torvet/Åbygade beholder de nuværende åbningstider.

I Kvicklys kiosk vil det fortsat være muligt at købe hovedpinepiller og andre håndkøbspræparater i små mængder.

Nye varer på hylderne

At det så koster nogle kvadratmeter til Kvicklys eksisterende sortiment er prisen værd, mener Arne Sørensen.

- Købemønstrene ændrer sig, og vi er hele tiden nødt til at finde nye varer at have på hylderne. En af de nye måder at gøre det på er ved at have butikker i butikken, siger Arne Sørensen, mens han fortæller om andre Kvicklyer, der har apotek eller brillebutik i butikken.

- Vi vil jo gerne beholde kunderne i byen, i stedet for at de skal til Horsens eller Aarhus for at komme på vagtapoteket, siger Arne Sørensen.

Både Apoteket og Kvickly lægger nogle penge i det nye samarbejde. Men de anser det som en langsigtet investering, som begge parter får noget positivt ud af.

Arbejdet med at få skabt plads til apoteket går i gang i løbet af et par uger. Herefter rykker håndværkerne ind, og går alt efter planen, så kan apoteket åbne i Kvickly efter sommerferien.

Apotek åbner butik i Kvickly

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce