Ansøgninger til VIA i Horsens: Her er de største fald

Det er særligt de engelsksprogede ingeniørudannelser, der har modtaget færre ansøgninger i år. Til gengæld er de netbaserede ingeniøruddannelser gået frem. Arkivfoto

Ansøgninger til VIA i Horsens: Her er de største fald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I det samlede fald af ansøgninger til VIA i Horsens fra 2017 til 2018 ses nogle tydelige tendenser.

Horsens: Der tegner sig tydelige tendenser i de netop offentliggjorte ansøgningstal til VIA University College på Campus Horsens.

De engelsksprogede uddannelser går tilbage, de netbaserede går frem, og folk søger derhen, hvor der venter job, efter eksamensbeviset er i hus.

De største fald blandt de 23 uddannelsesretninger på VIA UC på Campus Horsens findes blandt de engelsksprogede ingeniøruddannelser.

Mens ansøgningen til uddannelsen som global business ingeniør er gået tilbage med 30 procent i forhold til 2017, er ansøgningen til uddannelsen som civilingeniør gået 32 procent tilbage, begge engelsksprogede uddannelser.

Også uddannelsen til markedsføringsøkonom er gået markant tilbage med knap 29 procent.

Fremgang for netbaserede uddannelser

Uddannelser, der typisk trækker mange ansøgere til, er sygeplejerske og pædagog, og selvom det også er de to, der har fået flest ansøgninger i år, er de begge gået tilbage i forhold til 2017. Ansøgningen til sygeplejerskeuddannelsen er faldet med 13 procent, men ansøgningen til uddannelsen som pædagog er faldet med knap 16 procent.

Blandt de uddannelser, der er gået mest frem på ansøgninger, er uddannelsen til bygningskonstruktør, som er blevet søgt af 30 procent flere end i 2017. Forklaringen skal ifølge Harald Mikkelsen, rektor på VIA University College, findes i, at der er tale om en uddannelse med gode jobmuligheder.

Også de netbaserede uddannelser er gået pænt frem.

Ansøgningstallet for den netbaserede uddannelse som ingeniør i maskinteknologi er steget fra 11 i 2017 til 23 i år, mens ansøgningen til den netbaserede uddannelsen som ingeniør i forsyningsteknik er steget fra fem til 17.

Samlet set er antallet af ansøgninger til VIA University College i Horsens faldet fra 3125 i 2017 til 2861 i 2018.

Ansøgninger til VIA i Horsens: Her er de største fald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce