Andreas fandt sit match for fremtiden: Min arbejdsgiver fortjener en pris

Andreas Laursen har været så glad for at være i lære hos Torntoft og Mortensen, at han har indstillet virksomheden til en særlig uddannelsespris. Foto: Mette Mørk

Andreas fandt sit match for fremtiden: Min arbejdsgiver fortjener en pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: Andreas Laursen var træt af at gå i skole, så han var ikke i tvivl om, at han skulle have et fysisk arbejde.

- I slutningen af min folkeskoletid besluttede jeg mig for, at det skulle være i tømrer-faget, og så var jeg så heldig, at jeg kunne få en læreplads ved Torntoft & Mortensen, fortæller han.

Nu er han ikke bare udlært tømrer, han har også fået fast arbejde i byggekoncernens tømrerafdeling - en arbejdsplads, han er så glad for, at han synes, arbejdsgiveren fortjener en pris.

Når Business Horsens i næste uge hylder det lokale erhvervsliv med en række priser ved erhvervsfesten Horsens Inspire, er Torntoft og Mortensen blandt tre finalister i kategorien "Match for fremtiden". Prisen gives for at tage særligt ansvar for uddannelse af fremtidens arbejdskraft.

- Det synes jeg, min arbejdsgiver har gjort. Jeg har haft en virkelig god læretid, hvor jeg fik masser af forskellige opgaver og masser af frihed under ansvar, fortæller den nyuddannede tømrersvend, som derfor har indstillet sin arbejdsgiver til prisen.

Prisen
"Match for fremtiden" er en af i alt fem priser, der uddeles ved Horsens Inspire.Den gives for at tage særligt ansvar for uddannelse af fremtidens arbejdskraft.

Blandt alle indstillede kandidater har en fag-jury udpeget tre finalister, som foruden Torntoft & Mortensen er Blue Coffee Cup samt Gran og Møhr.

Vinderen kåres af publikum ved det store awardshow, som afvikles i Insero Atrium 8. november.
Lige nu arbejder Andreas Laursen med byggeriet af en række andelsboliger i Egtved. Nu arbejder han som svend, men dagligdagen, da han var lærling, var ikke meget anderledes, fortæller han. Foto: Mette Mørk
Lige nu arbejder Andreas Laursen med byggeriet af en række andelsboliger i Egtved. Nu arbejder han som svend, men dagligdagen, da han var lærling, var ikke meget anderledes, fortæller han. Foto: Mette Mørk

Godt rustet til arbejdet

Svendebrevet kom i hus 28. september, men selvom status har ændret sig fra lærling til svend, oplever Andreas Laursen ikke, at dagligdagen har ændret sig meget.

- Som lærling fik jeg så meget ansvar, at jeg er blevet godt rustet til at arbejde som svend, og jeg føler ikke, der er så meget forskel på arbejdet, siger han.

Han var ikke i tvivl om, at han ville sige ja tak, da Torntoft & Mortensen tilbød ham fast job.

- Jeg føler virkelig, at jeg har fundet mit match for fremtiden, siger den 20-årige tømrer.

Andreas Laursen var skoletræt, så han vidste, at han skulle have et fysisk arbejde. Efter læretiden hos Torntoft og Mortensen føler han, at han har fundet sit match for fremtiden. Foto: Mette Mørk
Andreas Laursen var skoletræt, så han vidste, at han skulle have et fysisk arbejde. Efter læretiden hos Torntoft og Mortensen føler han, at han har fundet sit match for fremtiden. Foto: Mette Mørk

Prioriterer lærlinge

Hos Torntoft & Mortensen er lærlinge-ansvarlig Dennis Christensen stolt af og glad for den anerkendelse, der ligger i at være indstillet til prisen, siger han.

- Vi gør meget ud af at have lærlinge. Dels kan vi godt lide at uddanne vores eget personale, så vi er med til fra begyndelsen at forme dem til dét, vi godt kan tænke os, og begge parter ved fra starten, hvad man skal forvente af hinanden i arbejdet.

- Og dels er vi glade for og stolte af generelt at være med til at uddanne fremtidens arbejdskraft, og derfor betyder det da noget med denne pris. Og det betyder endnu mere, når en af vores lærlinge har nomineret os. Det er jo rart at høre, at vores lærlinge er glade for at være her, siger han.

Antallet af både svende og lærlinge varierer i takt med byggeaktiviteterne. P.t. er der ca. 35-40 tømrersvende, og det forsøges at holde bemandingen stabilt på det niveau, fortæller Dennis Christensen, som lige nu har seks lærlinge under sine vinger.

- Der er fire, der lige er udlært, og vi får snart en ny lærling ind, så på den måde svinger det også lidt her, forklarer han.

To af de fire lærlinge, der er udlært for nylig, er tilbudt fast job i sjakket.

- Vi beholder gerne dem, vi uddanner, hvis vi har arbejde til det. Nogle vælger dog selv, at de vil prøve noget andet, og nogle har også godt af at komme ud og prøve kræfter med noget andet - men det sker også tit, at de så kommer tilbage til os senere, siger Dennis Christensen.

Torntoft & Mortensen giver lærlinge meget ansvar, og det har Andreas Laursen været glad for. Foto: Mette Mørk
Torntoft & Mortensen giver lærlinge meget ansvar, og det har Andreas Laursen været glad for. Foto: Mette Mørk

Andreas fandt sit match for fremtiden: Min arbejdsgiver fortjener en pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce