Airbnb-overnatninger giver flere muligheder for at finde en seng i 8700

Arkivfoto: Scanpix

Airbnb-overnatninger giver flere muligheder for at finde en seng i 8700

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Private, der stiller en seng til rådighed til fremmede over nettet, påvirker situationen med overnatningsmuligheder i Horsens.

Horsens: Det ene hotel lukker for evigt. Det andet lukker blot midlertidigt, mens det gennemgår en omfattende renovering. Imens vrimler det med tilbud om en seng i en privat bolig via netportalen Airbnb.

Derfor er situationen med Horsens' hoteller, og snakken om, hvorvidt byen nu kommer til at mangle overnatningsmuligheder lidt speciel, siger Nadeem Wasi, der er medlemschef i branche- og arbejdsgiverorganisationen Horesta.

- Hotel Danica lukker som bekendt pga. udsigten til at få en byggeplads som nabo over en årrække. De gener, gæsterne kommer til at opleve her i form af bl.a. støj, gør det svært at drive hotellet og restauranten (Over Middel, red.) videre, og derfor har ejeren valgt at sælge bygningerne og lukke stedet.

- Jørgensens Hotel kommer til at genåbne i en moderniseret og gennemrenoveret udgave med samme værelseskapacitet (61, red.), og så har vi jo alle de private aktører på markedet, som også tilbyder en seng via f.eks. Airbnb. Dem skal man tælle med i det samlede regnestykke, når man vurderer mulighederne for at finde overnatning. Med en belægningsprocent på 54,6 for Horsens' hoteller er der altså i sidste ende ikke noget, der indikerer, at byen kommer til at mangle overnatningsmuligheder, pointerer Nadeem Wasi over for Horsens Folkeblad.

- Heller ikke i forbindelse med store koncerter og arrangementer, der trækker mange folk til?

- Det er igen svært at spå om, men vi oplever, at folk er villige til at bo længere væk fra byen eller benytte andre muligheder for overnatning i de spidsbelastningsperioder, der er tale om ved f.eks. store koncerter. Indimellem må man tage, hvad man kan få.

- Hvordan har I det egentlig som brancheorganisation med, at private bevæger sig ind på markedet?

- Det har vi det fint med, hvis det foregår på lige vilkår. Hvis de betaler skat og moms af deres ydelser og i øvrigt er pålagt de samme krav fra myndighederne (bl.a. i forhold til brandsikkerhed, red.), hvilket ikke er tilfældet på nuværende tidspunkt, hilser vi konkurrencen velkommen. Det er kun sundt.

En søgning på Airbnb's hjemmeside tirsdag kl. 14 giver 49 valgmuligheder med det brede søgekriterium "Horsens", hvis man vil have en seng fra onsdag til torsdag i denne uge.

Det er i øvrigt endnu uklart, hvornår Jørgensens Hotel genåbner efter den forestående renovering.

Ved spidsbelastningsperioder tror jeg, at erhvervsturister og koncertgængere accepterer andre muligheder end de traditionelle hoteller. F.eks. overnatning i private boliger gennem Airbnb. Derfor tror jeg ikke, at Horsens kommer til at opleve mangel på sengepladser, selv om to hoteller forsvinder.
Nadeem Wasi, medlemschef i Horesta

Airbnb-overnatninger giver flere muligheder for at finde en seng i 8700

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce