Virksomheder, vis samfundsansvar og invester i en robot


Virksomheder, vis samfundsansvar og invester i en robot

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal
Carsten Bundgaard
Debat. 

Job: Robotterne er her, og de er kommet for at blive. Heldigvis kan vi roligt hilse dem velkommen og afskrive de værste dommedagsscenarier, som vi kender fra science fiction. Robotterne bidrager positivt til vækst og jobskabelse.

I disse tider, hvor hjulene bevæger sig hurtigt og økonomien er i topform, er det nærliggende at læne sig tilbage. Det er dog en farlig strategi. I stedet er det netop nu, man burde ruste sig til vanskeligere tider og sørge for at investere i fremtiden. Både i samfundet og ude hos virksomhederne.

Derfor skal en kommende regering også fokusere på øget implementering af robotter i industrien og servicesektoren. Ellers risikerer vi at tabe kapløbet - endda et kapløb, hvor vi over tid har fået tilkæmpet os det der ligner en pole position.

Siden dampmaskinens indtog o har der været dommedagsadvarsler om automatiseringens negative konsekvenser. Virkeligheden er dog den, at øget automatisering bringer øget effektivitet og konkurrencefordele. Det er også positivt for arbejdstagerne. Ifølge en rapport fra McKinsey fra 2017 vil øget automatisering skabe flere jobs i industrien. Det samme billede viser Erhvervs- og Vækstministeriets undersøgelser, hvor 50 % af de adspurgte virksomheder vurderer, at automatiseringer er et bedre alternativ end outsourcing. Over 80 % af de virksomheder, der mener, at automatiseringer er mere lukrative end outsourcing, peger på, at teknologien er mere produktiv. Det viser med al tydelighed, at øget robotproduktivitet kan sikre hjemlige danske jobs. Helt kort kan det siges, at flere robotter på lang sigt er lig med flere jobs.

Derfor kan det også undre og bekymre mig, at kun 8 % af virksomheder med under 100 ansatte, benytter sig af robotter ifølge Danmarks Statistik. Samme tendens ser vi i Dansk Metal, når vi spørger vores tillidsrepræsentanter på de danske industrivirksomheder. Her svarer 40 %, at deres arbejdsplads enten overhovedet ikke, eller kun i begrænset omfang, arbejder med implementering af ny teknologi.

Danmark ligger dog for nuværende på en 6. plads over de mest robotintensive lande i verden. Det er godt. Og en nødvendighed, hvis vi fortsat vil kunne konkurrere med lavtlønslande i Sydøstasien. Desværre er det svært for små og mellemstore virksomheder at investere i robotter. For mange mindre virksomheder er det at anskaffe sig robotter en stor og dyr investering. Ikke blot den umiddelbare udbetaling, som robotten kræver, men også de mange arbejdstimer, der skal lægges i at oplære medarbejdere til at styre og vedligeholde den nye teknologi. Hvis vi fortsat vil være i top over de mest robotintensive økonomier, så bliver vi nødt til at igangsætte initiativer, så vi kan følge med den rivende udvikling i blandt andet Kina og andre lande i Sydøstasien.

Den kommende regering bør derfor fokusere på at styrke danske industriarbejdspladser ved at gøre det nemmere for virksomheder at investere i automatiseringsløsninger som robotter. Et konkret tiltag ville være at øge afskrivningsgrundlaget med 15 %. Det betyder, at hver gang en virksomhed investerer 1 krone, kan de afskrive 1,15 krone. Det giver små og mellemstore virksomheder luft i økonomien til at foretage de nødvendige investeringer og efteruddanne deres medarbejdere.

Vores erhvervspolitik skal ikke lade sig diktere af dystre skræmmebilleder om alenlange arbejdsløshedskøer. Den skal derimod styres af realisme og optimisme. Ligesom dampmaskinen satte os i stand til at nå hidtil utænkelige mål, vil robotter og nye teknologier gøre os mere produktive og rigere. Den udvikling bør understøttes gennem en aktiv erhvervspolitik - særligt i disse tider hvor hjulene løber hurtig.

Virksomheder, vis samfundsansvar og invester i en robot

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce