V fortsætter kampen mod ringvejen: Invester millionerne på en mere effektiv, visionær og grøn måde


V fortsætter kampen mod ringvejen: Invester millionerne på en mere effektiv, visionær og grøn måde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Martin Ravn, Sundgårdsvej 30, Horsens, viceborgmester og gruppeformand for Venstre i Horsens Kommune
FOTO: MORTEN PAPE
Debat. 

Læserbrev: En ineffektiv ringvej til 240 mio. kr. er en dårlig investering, som hverken løser de nuværende logistiske problemer eller fremtidssikrer byen til de ændringer, bilister og kommunen som byplanlægger står overfor.

Derfor burde man investere millionerne på en mere effektiv, visionær og grøn måde.

Først af alt skal krydset ved Strandkærvej/Bollervej/Bjerrevej udbygges med svingbaner og tunnel til skolebørn og fodgængere.

Desuden skal Høegh Guldbergs Gade opgraderes.

En ringvej langs Klokkedal til havnen vil ikke løse de trafikale problemer i de to områder.

Derudover skal der opføres fem-seks centralt beliggende p-huse i samarbejde med private investorer eller pensionskasser. P-husene vil have en stor og betydningsfuld effekt.

Manglende p-pladser er et voksende problem i Horsens midtby. Det bliver ikke mindre med udbygningen af Kvicklygrunden, havnen, campus og den fremadrettede byfortætning. Det problem vil P-husene løse.

På længere sigt skifter vi størstedelen af benzin- og dieselbilerne ud med elbiler. Det bliver ikke et problem for bilister i parcelhuskvartererne, hvor elstik til bilen let kan installeres. Men hvad med bilister, som bor i bymidten? Hvor og hvordan skal deres biler lades op?

Derfor skal P-husene opføres og dimensioneres, så der er effektive elstik på alle pladser. Så kan beboernes biler oplade om natten, og pendlere, som arbejder i midtbyen, kan oplade deres biler om dagen.

Hvis fremtiden er deleordninger og selvkørende biler, er P-husene også den rigtige løsning. Det vil primært være store private virksomheder, der udbyder kørselstjenester, men de kræver centrale stationer, hvor bilerne returneres og oplades, når de ikke er i brug. Den udfordring vil P-husene kunne løse.

P-husene vil også give andre fordele. En fredeliggørelse af bymidten er en helt oplagt mulighed og vil give ekstra mening, når åen igen slynger sig gennem bymidten, og campus står færdigt.

Bilen parkeres i et af P-husene, hvorfra du kan vælge at gå, låne et friskopladet el-løbehjul eller en el-cykel for at komme frem til dit endelige mål. En tur gennem områder, hvor parkeringspladser og brede veje er afløst af grønne rekreative rum, pladser med caféliv og butikker.

P-husene vil på den måde blive centrale knudepunkter, så det er naturligt at indtænke andre former for relevant service og funktioner.

Streetsport, som har trænge kår i Horsens, kan f.eks blive en del af P-husene. Tagdækket kan bruges til basket og fodbold på et par af husene. Parkour, fitness eller skaterfaciliteter på andre.

Mulighederne er mange og kan være med til at sikre, at P-husene ikke bliver "døde" bygninger, men understøtter "Bevæg dig for livet"-visionen. (Forkortet, red.)

Derudover skal der opføres fem-seks centralt beliggende p-huse i samarbejde med private investorer eller pensionskasser. P-husene vil have en stor og betydningsfuld effekt nu og i fremtiden.

V fortsætter kampen mod ringvejen: Invester millionerne på en mere effektiv, visionær og grøn måde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce