Stram politik får os til at blive - længe


Stram politik får os til at blive - længe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Kirstine Chege, fuldmægtig, Brønshøj Kirkevej 30, Brønshøj
Billede
Debat. 

Statsborgerskab: Kære Dansk Folkeparti. Vi har godt fattet budskabet! I vil helst slet ikke have os her, os som familiesammenfører os med vores ægtefæller. Børnene må I acceptere, for de har ofte dansk statsborgerskab, men vores ægtefæller - dem sender I helst ad Pommern til. Problemet er bare, at jeres taktik slår fejl.

Det bliver nemlig svært at overholde internationale menneskerettighedskonventioner (jeg ved det godt... dem sender I også helst ad Pommern til, men det ved I jo også godt, at vi ikke kan som en retsstat) uden til en vis grad at acceptere familiesammenføring og så længe I gør det, jamen så vil vi komme. Trust me!

Problemet er, at jeres politik over de sidste mange år slår fejl, for netop den politik, I fører, får os til at blive! Hvis I nu gjorde det nemmere og billigere for os at søge familiesammenføring, jamen så ville vi stadig komme - og sikkert også flere af os. Men... Vi ville smutte igen! Og vi ville tage ud i verden og blive super engagerede ambassadører for dansk kultur og danske produkter.

Nu kender jeg temmelig mange dansk-internationale par, og jeg kan sige med sikkerhed, at langt de fleste af osikke har noget stort ønske om at bo i Danmark, til vi segner - eller skal hæve folkepension, for nu at tale et sprog I forstår. De fleste af os ønsker egentligbare at være her i en periode, så vores udenlandske ægtefælle kan lære dansk og dansk kultur - forstå hvor vi kommer fra, hvorfor vi har så dårlig humor, siger tingene så ligeud, spiser underlige ting og har et rimelig frit forhold til nøgenhed.

Vi kommer her for at vores børn kan lære deres "modersmål," lære om vores stolte danske historie , lære at forstå ironi, at forstå hvorfor det danske demokrati er så fantastisk - og at konsensus er godt. De skal prøve at leve i et land, hvor man selv kan cykle til gymnastik og skak, de skal prøve at sove i telt i haven i de lange lyse sommernætter og deres danske skal være godt nok til, at de har mulighed for at bosætte sig her, når de bliver voksne, hvis de får lyst - og kan bidrage til den danske samfundsøkonomi.

Men når vi har prøvet alt det her skønne ved at bo i Danmark i nogle år, trækker udlængslen gerne i os igen. Vi ønsker os tilbage til et varmere klima, mindre bureaukrati, højere til loftet og større forståelse for det at være "international." Ægtefællen begynder at savne sit hjemland, at tale sit modersmål, at være nær sin familie.

Derfor ender man ofte med at flytte til eller tilbage til ægtefællens hjemland. Eller... det gør man så ikke alligevel! For med de penge, tid og ressourcer man efterhånden har investeret i at blive i Danmark, så TØR man jo ikke forlade Danmark.

Man ved, at man aldrig kan komme tilbage igen uden at skulle igennem samme mølle eller rettere, leve op til endnu strengere krav, vedtaget i mellemtiden, så i sidste ende ender rigtigt mange dansk-internationale par med at BLIVE i Danmark for evigt ud fra præcis det rationale. Stik imod jeres intention og også stik imod vores eget ønske.

Indfør samme regler for danske statsborgere, der vil familiesammenføres med deres ægtefæller fra lande udenfor EU, som fra lande indenfor EU og I vil se, at jeg har ret. Ja, der vil komme flere, men vi vil ikke blive. I slipper for os igen. Måske vi ikke rejser til Pommern, men hen, hvor peberet gror og er vi så egentlig ikke enige?

Stram politik får os til at blive - længe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce