Skolereformen svigter de svage elever


Skolereformen svigter de svage elever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Niels Munkholm Rasmussen, lærer ved Rosengårdskolen og styrelsesmedlem i Odense Lærerforening, Korsgade 2, Nyborg
Billede
Debat. 

Folkeskolen: Som lærere ved vi det godt fra hverdagen. Skolereformen fra 2013 svigter de socialt og fagligt dårligst stillede elever.

Men hvordan passer det med reformens hovedformål, som skulle gøre alle elever dygtigere, og mindske betydningen af den sociale baggrund?

SRSF-regeringen havde ellers gjort deres politiske salgsarbejde så godt, at eksempelvis fagforeningen 3F hævdede at: folkeskolereformen kan gøre op med den negative sociale arv, der især rammer børn af ufaglærte og faglærte. 3F pegede endvidere på at børn fra ikke-læsevante hjem i højere grad ville blive tilgodeset. Desværre viste det sig at være ønsketænkning.

Daværende undervisningsminister, Christine Antorini, fastslog, at skolereformen skulle gøre op med social arv og kun blev en succes, hvis børn fra svage hjem klarede sig bedre!

Den samme melodi har forligspartierne spillet siden deres reformlinje, som dækker over utallige skolebeslutninger, blev indledt i 2005. Ja, tilbage i 2007, da folketinget indførte nyskabelsen obligatoriske elevplaner, lovede politikerne, at "restgruppen" pga. elevplanerne ville blive på højst 5 procent.

Når vi forlader den politiske drømmeverden, viser der sig desværre helt andre realiteter. En aktuel analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fastslår at: særligt de børn, der vokser op blandt de fattigske og samtidig ikke får en uddannelse, har stor risiko for selv at havne blandt de fattigste som voksen. Er man i den fattigste femtedel som barn og samtidig står uden uddannelse som voksen, så havner 55 procent selv blandt den fattigste femtedel som voksen. Det er en stigning fra 39 procent i år 2000. Desuden viser en anden helt aktuel undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut desværre, at 40 procent af de elever, som i 8. klasse er blevet vurderet som ikke-parate til uddannelse, oplever, at de ikke får nogen særlig hjælp til at blive klar til en ungdomsuddannelse.

Men hvordan er det kommet så vidt?

Skolereformen blev gennemført uden inddragelse af skoleforskning, praktiske erfaringer fra skolen og uden forudgående forsøgsarbejde. Desuden var den fra starten kraftigt underfinansieret.

Reformen ville sætte undervisningen - nej, læringen - på formler eller omskrive den til fastlagte koncepter under læringsmålstyret undervisning i portaler med 3.385 bindende mål. Læreren var tænkt som teknokrat eller bogholder. Sådan går det når man overlader styringen af noget så vigtigt som undervisning og dannelse af den opvoksende generation til finansministeriet. Det går selvfølgelig ikke, hvilket også nu er en udbredt politiske erkendelse.

Samtidig blev den ellers godt anlagte inklusionslov fra 2013 overtrumfet af den stort anlagte skolereform. Pengene fra specialundervisningen, som med undervisningsministeren ord ikke skulle spares, men ubeskåret gå til inklusion, forsvandt i den underfinansierede skolereform. Danmarks Pædagogiske Universitets status over fem års inklusion påpeger bl.a. at: mange lærere har oplevet, at de har stået alene med ansvaret for inklusionsopgaven.

Det med den underfinansierede skolereform illustreres tydeligt af, at der er nedlagt 8.295 lærerstillinger svarende til et fald på 15 procent siden 2009. Elevtallet er i samme periode faldet med under 5 procent, mens skolereformen øgede elevernes timetal med hele 36 procent.

Den negative sociale arv er blevet forstærket med ihærdig assistance fra politiske beslutninger. I dette skoleår er folkeskolen dog inde i en positiv udvikling med politiske initiativer på det pædagogiske område. Skoleforligspartierne skrev sidste år at: Fagligt engagerede og dygtige lærere er afgørende for, at eleverne oplever fagligt velfunderet og engagerende undervisning. Det er vigtigt, at de nationale rammer ikke opleves som unødvendige bindinger, der undergraver lærernes professionalisme og ejerskab til undervisningen, men sætter en fælles retning, som lærerne ude i klasserne er de bedste til at udfolde i den konkrete undervisning.

Det er meget godt med et skifte i den politiske erkendelse, som ikke koster noget. Men hvor bliver finansieringen af skolereformen af? Svigtet af de fagligt og socialt dårligst stillede elever fortsætter som altid, så der er intet nyt under solen.

Skolereformen svigter de svage elever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce