Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Sagen om Michael. Sæt barnet før metoden, Esbjerg


Sagen om Michael. Sæt barnet før metoden, Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår
Billede
Debat. 

Replik: Esbjerg Kommune ved Diana Mose Olsen, formand for Børn og Familieudvalget og Jørn Henriksen, direktør for Børn og Kultur, siger i en replik til mit debatindlæg den 12. oktober om Michael-sagen, at kommunen er godt på vej og konsekvent er bevidste om børneinddragelsen. Esbjerg Kommune er bl.a. meget stolte af at være en af de kommuner, der laver flest familierådslagninger i sager om udsatte børn.

Vi er ikke i tvivl om, at intentionerne er gode, men vil dog gerne gøre opmærksom på at det er Børns Vilkårs erfaring, at når det gælder udsatte børn, er familierådslagning og netværksmøder langt fra altid en god idé. Vi har bisiddet over 2100 børn med en social sag i kommunen og har faktisk til i dag aldrig hørt et barn sige noget positivt om lige præcis de metoder. Til gengæld har vi jævnligt hørt børn sige, at det gør dem forvirrede med de mange voksne. Børnene fortæller også, at der stort set aldrig bliver talt med dem alene, når der laves familierådslagning, og at de synes, at de voksnes ønsker og forventninger er i fokus. Vi hører også børn, der er usikre på, om de har ret til en bisidder, når der er familierådslagning.

Familierådslagning kan være en god ide i nogle sager, men vi vil gerne stille spørgsmålstegn ved, om det ligefrem skal være et mål at anvende én fællesmetode på alle de ikke-akutte sager, som man gør i Esbjerg. Målet må være, at børnene føler sig inddraget relevant. Og det gjorde Michael for eksempel ikke. Så hvis Esbjerg Kommune er så gode til at inddrage, hvordan kan det så gå galt, som det tilsyneladende gjorde med Michael? 

Endelig fremhæver Esbjerg Kommune et paradigmeskift, som bl.a. indebærer en politik om, at en anbringelse altid er sidste udvej. Vi vil gerne fremhæve, at lovens udgangspunkt er at man laver en børnefaglig undersøgelse, forud for indsatsen - og her inddrager barnet. Hvis denne viser at der er et anbringelsesgrundlag, skal barnet jo anbringes. Anbringelse  som  'sidste udvej' er måske i Kommunens økonomiske interesse - men ikke altid i barnets. Barnets ret til beskyttelse og inddragelse bør altid komme først.