Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politikerne vil lade skovene stå urørt: Ren fornuft at udnytte skoven - tosset at lade være


Politikerne vil lade skovene stå urørt: Ren fornuft at udnytte skoven - tosset at lade være

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Naturvejleder, Tjele Jens Frydendal
Billede
Debat. 

Mens jeg kører godt tørt brænde i skuret, har jeg god tid til at tænke på CO2-balancen. Træet vil i vinterens løb spare mig for at brænde tilsvarende mængde olie, kul eller naturgas af. Disse fossile sager kan altså blive i jorden, hvor det hele tiden har været naturens mening, at de skal ligge for at holde vores atmosfære i passende balance. En gennemsnitsskov her i landet suger omkring 10 tons CO2 ud af atmosfæren hvert år. Det er nogenlunde det samme som en gennemsnitsdansker årligt udleder af samme problematiske stof.

Hvis vi alle sammen dyrkede 1 ha skov, ville vi altså holde vores CO2-regnskab i balance. Nu kniber det imidlertid lidt med pladsen, eftersom vi kun har 4,3 millioner ha Danmark til godt fem millioner danskere. Skoven suger CO2 ud af atmosfæren, ved at blade og nåle gennem fotosyntesen omdanner CO2 til træ samtidig med, at der bliver noget så uskadeligt som vand og ilt til overs. Fotosyntesen er en fantastisk opfindelse. Kulstoffet bliver i træet i form af træstamme og grene, som år for år vokser sig større og større og står i skoven som et stort oplagringsdepot.

Nu vokser træer jo ikke ind i himlen, og her i landet bliver et træ som gennemsnit omkring 100 år. Herefter dør træerne af forskellige årsager. Svampe kan ødelægge rodnettet, en storm kan knække træet eller insekter kan ødelægge barken. Hvis vi ikke foretager os noget, vil det døde træ rådne væk i løbet af måske 25 år, og al den opmagasinerede CO2 vil ved forrådnelsen fise tilbage i atmosfæren. Vi kan glæde os over at have forsinket processen med 100 år, men nettoresultatet er, at en urørt skov udleder lige så meget CO2, som træerne gennem fotosyntesen samler op.

Hvis vi tager et stort træ med på savværket og laver det til bjælker og brædder, kan vi forlænge opmagasineringstiden ganske betragteligt. Bruger vi tømmeret i et godt solidt træhus, kan træet holde på sit opmagasinerede CO2 i yderligere nogle hundrede år. Norske stavkirker kan anbefales - nogen af dem har opmagasineret CO2 i 1000 år! Selv om vi saver tømmer af de udvoksede træer vil en hektar skov i store træk fortsætte med at opsuge den samme mængde CO2. De træer, der står tilbage vil nemlig få mere plads og lys, og derfor øge deres CO2 optag. Fornuftig produktion af gavntræ i skoven er altså en genial måde at opsamle og lagre CO2 i bygninger.

Ved at bygge huse og andre konstruktioner af træet slipper vi samtidig for at skulle bruge beton, stål og lignende. Fremstilling af den slags koster nemlig kassen i CO2regnskabet. Set med klimaøjne er der således kun godt at sige om at dyrke skov, hvis man vel at mærke sørger for at få træet brugt på en måde, så det opmagasinerer CO2 længst muligt.

På Naturmødet i Hirtshals sidst i maj stod imidlertid alle de politiske partier og overbød hinanden i hvor meget af det danske skovareal, de ville lade ligge som urørt skov. Altså et overbud i at lade være med at bruge denne geniale måde at opsamle CO2 på. Regeringen vil med sin "Naturpakke" lade 10.000 hektar af statens skove ligge urørt hen, mens oppositionen svang sig op til 75.000 hektar. Det vil sige, at man frasiger sig opsugning af 750.000 tons CO2 pr. år, svarende til CO2 udledning fra 75.000 danskere! Hvordan er vi kommet så tosset afsted?

Biodiversiteten har det ikke godt i vores hårdt dyrkede land. Intensiv dyrkning truer både flora og fauna. I skovene er biodiversiteten noget større end på landbrugsarealer. Altså får man lettere øget biodiversiteten ved at satse i skovene, hvor der er noget at satse på, og så er det billigere, eftersom indtægten pr. hektar skov er lavere end indtægten pr. hektar agerjord.

Statens skove hører under Miljø- og Fødevareministeriet, og ministeren kan derfor rimelig let bruge et stop for opsamling af CO2 gennem tømmerproduktion i statens skove, som argument for at tillade yderligere pres på den sparsomme naturlige flora og fauna på landbrugsarealer. Samtidig slipper ministeren for at skulle slås med landmændene om at gøre noget for biodiversiteten i landbruget. Diverse natur- og miljøorganisationer klappede oven i købet i hænderne over, at store dele af statens skove skulle ligge urørte hen. De fokuserede udelukkende på biodiversiteten uden at tænke på CO2 regnskabet.

Inden man nu finder på at gøre alle de 621.000 hektar skove i Danmark til urørt skov, er der grund til at se på, om vi ikke kan bevare biodiversiteten samtidig med, at vi trækker CO2 ud af systemet. Det er helt sikkert godt for en masse svampe, insekter og dermed resten af fødekæden, at man beholder gamle rådnende træer rundt omkring i skovene. Der er samtidig masser af skrænter, moser og lignende steder i skovene, både de statsejede og de private, hvor det er besværligt at drive produktionsskov. Allerede nu kan man som privat skovejer få tilskud til at lade sådanne skovpartier ligge urørt hen til glæde for biodiversiteten.

Batter det for lidt, må man skrue op for tilskuddet indtil vi har fået en passende mosaik af urørte pletter i produktionsskovene, som jo i forvejen er et udmærket sted at leve for mange arter af planter og dyr. Samme fremgangsmåde kunne man bruge i landbrugslandet, hvor der også er masser af større og mindre ukurante hjørner, sumpede arealer, skråninger og magre jorde, der i dag kun dyrkes, fordi man kan opnå et arealtilskud. Udbyttet målt i forhold til besværlighederne ville få enhver fornuftig ikke-støttet landmand til at lade disse arealer ligge urørte til gavn for vilde dyr og planter.

Set her fra min brændestak må der være en vis fornuft i at lave reglerne sådan, at landmanden får sit tilskud uden at behøve bruge tid, penge og fossil brændsel på at ødelægge disse potentielle naturøer i majshavet! Man må også kunne redde biodiversiteten uden at sabotere skovenes forsøg på at suge CO2 ud af atmosfæren. Begrebet "urørt skov" bør ikke bruges som aflad for ikke at passe på naturen og klimaet overalt i det danske landskab.

Politikerne vil lade skovene stå urørt: Ren fornuft at udnytte skoven - tosset at lade være

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.