P-synder ved Klosterkirken: Eneste mulighed er at bryde loven


P-synder ved Klosterkirken: Eneste mulighed er at bryde loven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Mette Bjerre, Stjernholmsgade 2, 1.th., Horsens
Billede
Debat. 

Læserbrev: I nat vågnede jeg ved lyden af en bilalarm! Jeg tænkte, at det nok vil tage lidt tid at få slukket for den, da jeg af erfaring ved, at ingen her i midtbyen med selvfølgelighed kan parkere i nærheden af sin bolig.

Så måske er det Hr. X fra Gasvej, der har en tudende bilalarm parkeret ved Jensens Bøfhus.

Jeg venter længe, men opgiver og presser puden hårdt ned over det øre, der vender op mod loftet, samtidig med at jeg griner lidt indeni ved tanken om, at der måske er en bil på Gasvej, der alarmerer kvarteret, for at opråbe sin bilejer i Borgergade.

Mange aftener efter mine aftenvagter har jeg kørt parkeringspatrulje for egen vindings skyld og ofte op til 15-20 minutter + den tid, det så tager at gå hjem fra den plads, der nu var ledig. Nogle gange har jeg præsteret at gå en km for at få en parkeringsplads.

Jeg har også rigtig mange gange efter en sen vagt måttet stille p-skiven og mit vækkeur, så jeg kan flytte bilen næste morgen for at undgå p-bøder. Når jeg så har om-parkeret bilen, smutter jeg op under dynen igen!

Jeg bliver så ked af at læse den artikel om p-pladsen ved Klosterkirken, som blev bragt 11. marts. Den vinkling med "for at holde gratis" blev jeg faktisk mega træt af.

Jeg skal være den første til at stå op for egne fejl og indrømme, at jeg har parkeret der uden at have et kirkeligt formål. Jeg har endda præsteret at ringe og sige: "Chef, jeg kan ikke møde på arbejde lige nu - måske bliver jeg låst ud kl. 8.00 - kommer ASAP!"

Jeg har også måttet ringe en enkelt gang til kirketjeneren og undskylde og bede om at blive låst ud.

Jeg havde ikke nogen god grund og forsøgte heller ikke at finde en. Jeg tror endda, jeg fik sagt med et glimt i øjet, at jeg muligvis ville komme til at overtræde loven igen.

Jeg forstår til fulde, at ingen, ud over folk med ærinde i kirken, skal parkere på kirkens areal. Sådan skal det være, og sådan ville min personlighed også allerhelst handle. Hermed mener jeg, at de fleste mennesker er enige.

Og selvfølgelig skal man ikke begå selvtægt ved at skære sig udgang fra lågen. Vi byboere er dog efterhånden så meget på spanden, at det bare er sådan.

Kære Horsens Kommune! Vi er nogle borgere, som faktisk begår lovbrud ved højlys dag. Hver eneste dag og time for time findes der en parkeringsforbryder i 8700. Vi er lovovertrædere af en eneste simpel grund: Vi har ingen parkeringsplads!

Om vi så ville betale eller ej, har vi ingen plads!

Jeg betaler gerne 500 kr/md for en plet indenfor 500 meter fra min bopæl i Stjernholmsgade. Det tror jeg efterhånden, vi er mange, der gerne vil.

Men der er ingen pladser at betale for. Vi er en flok medborgere, som til enhver tid retter ind, når vi får muligheden. Lige nu handler vi bare i afmagt.

Jeg betaler gerne 500 kr/md for en plet indenfor 500 meter fra min bopæl i Stjernholmsgade. Det tror jeg efterhånden, vi er mange, der gerne vil. Men der er ingen pladser at betale for. Vi er en flok medborgere, som til enhver tid retter ind, når vi får muligheden. Lige nu handler vi bare i afmagt.

P-synder ved Klosterkirken: Eneste mulighed er at bryde loven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce