Martin Ravn: Derfor stemte Venstre nej til lokalplanforslaget på Dana Feed-grunden


Martin Ravn: Derfor stemte Venstre nej til lokalplanforslaget på Dana Feed-grunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Martin Ravn, Sundgårdsvej 30, Horsens, gruppeformand for Venstre i Horsens Byråd
Mads Hansen
Debat. 

Læserbrev: I Venstre er vi glade for den udvikling, som byen gennemgår. Nordhavnen bliver omdannet fra en slidt industrihavn til en del af byen med boliger, restaurant og erhverv.

Vi skal have "Byen tilbage til havnen" og "Havnen tilbage til byen".

Derfor har vi også hele tiden haft fokus på de rekreative værdier og muligheder. Det vigtigt for os, at borgere uden bopæl på havnen også i fremtiden kan få glæde den. Det gælder bl.a. adgangen til området og rekreative muligheder.

Udviklingen skal tilgodese både investorer og borgere. Konsekvensen af de rammer, vi vedtager, har betydning langt ud i fremtiden. Det er derfor, vi oprindeligt har udarbejdet og vedtaget en rammelokalplan for havnen og foranlediget et udbudsmateriale for grunden.

I udbudsmaterialet for området vest for byggeriet står der:

"Vigtig forbindelse, åbent, inviterende for alle, udadvendt særlig funktion, kulturplads, inspireret af havnemiljøet og nærheden til industrimuseet."

I stedet anlægges otte korttids-p-pladser, og byggeriet udvides fire meter mod vest. Hvorfor, når p-huset er 50 meter derfra?

Der er stadig indskrænkning af Ny Havnegades sigtelinje, men godt vaskehallen er ude af syne. Hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og sikre frit udsyn?

Der er ni bygninger i alt. Rammelokalplanen siger max. fire etager, punktvis seks-otte etager. I projektet er tre bygninger under fire etager. De andre er fem etager og derover - altså det modsatte af intentionen i rammelokalplanen.

I udbudsmaterialet står der: "Fremtidig link fra byen til Nordhavnen, promenade på mindst 10-15 m, ophold og aktiviteter i sol og læ, udadvendte funktioner i bygningernes stueplan."

I stedet udvides byggeriet og inddrager tre meter af promenaden mod syd. Begrundelsen er, at gårdarealet mellem bygningerne skal udvides. Men området vil have privat karakter.

Det samme gælder området langs stueplanlejlighederne ved havnepromenaden. I virkeligheden bliver den offentlige promenade indskrænket til nogle få meter.

Der var indtænkt omklædningsrum til havnebadet, men det er blevet fjernet i det endelige projekt. Nu er der kun toiletter.

Vi skal passe på, at byens udvikling ikke kun sker på investorernes præmisser. Iveren efter kortsigtet vækst må ikke overskygge en langsigtet byudvikling, som tilgodeser alle borgere i Horsens og respekterer byens kulturhistorie og et højt arkitektonisk udtryk.

Som borgmesteren selv har udtrykt det: Målet er en stor by, ikke en storby.

Som vi siger i Venstre: Vækst med omtanke! (Forkortet, red.)

Vi skal passe på, at byens udvikling ikke kun sker på investorernes præmisser. Iveren efter kortsigtet vækst må ikke overskygge en langsigtet byudvikling, som tilgodeser alle borgere i Horsens og respekterer byens kulturhistorie og et højt arkitektonisk udtryk.

Martin Ravn: Derfor stemte Venstre nej til lokalplanforslaget på Dana Feed-grunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce