Landbruget bør anerkendes for klimaindsats


Landbruget bør anerkendes for klimaindsats

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Flemming Fuglede Jørgensen, Trudslevvej 58, Løkken, formand for Bæredygtigt Landbrug
Jesper Voldgaard
Debat. 

Læserbrev: Den kommende regering vil reducere CO2-udledningen med 70 pct. frem til 2030. Enhedslistens Pernille Skipper siger i den anledning, at det kræver "et helt andet landbrug i Danmark".

En sådan udtalelse afslører ikke bare en manglende respekt for, men også uvidenhed om dansk landbrugs indsats på klimaområdet:

Siden 1990 har vi landmænd takket være innovation og omstillingsparathed reduceret CO2-udledningen med 17 pct. - og har endda i samme periode øget produktionen, milliardeksporten og samfundsindtjeningen ganske betydeligt.

Vi har faktisk reduceret udledningen med 40 pct., hvis vi regner det ud per produceret enhed.

Læg dertil, at en velgødet hvedemark kan lagre 16 tons CO2 per hektar. Så man kunne jo begynde med at godskrive os for den CO2-binding i jorden, vi ligeledes bidrager med.

Desuden fortrænger halm-produktionen de fossile brændstoffer fra varmeværkerne - noget, der på helt urimelig vis ikke p.t. indgår i landbrugets CO2-balance.

Vi er helt med på, at der bør forskes yderligere i teknologier, der kan gøre ikke bare Danmark som sådan, men også landbrugsdriften endnu mere moderne og klimavenlig.

Allerede i dag er vi danske landmænd imidlertid - ude i den store verden - berømte for at høre til de mest miljø- og klimarigtige på denne klode (og i øvrigt også for et meget lavt forbrug af bl.a. pesticider og antibiotika).

Dén anerkendelse fortjener vi også herhjemme.

Vi har faktisk reduceret udledningen med 40 pct., hvis vi regner det ud per produceret enhed.

Landbruget bør anerkendes for klimaindsats

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce