Lad os få en ordentlig debat


Lad os få en ordentlig debat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Trine Bramsen, MF (S), Camilla Hersom, folketingskandidat, Radikale, og Araz Khan, folketingskandidat, Venstre
Trine Bramsen
Debat. 

Tonen i den offentlige debat er blevet hadsk, hård, personlig og uforsonlig. Især på de sociale medier bliver der ikke lagt fingre imellem. Det er altid godt med en åben, direkte og fordomsfri debat, hvor man giver udtryk for sine holdninger og visioner for, hvordan vi hver især synes, at vores samfund skal udvikle sig. Det er tvingende nødvendigt for vores demokratiske fællesskab, at der er plads til, at vi kan være uenige. Vi deler os efter anskuelser i de forskellige partier, og et drivende element i demokratiet er, at vi kan sætte ord på vores uenighed på en ordentlig måde. Vi skal tale om de emner, hvor vi har forskellige synspunkter, og vi skal bruge dialogen og debatten til at blive klogere, både på os selv, og måske allervigtigst: at få forståelse for andre menneskers udgangspunkt for at mene noget andet, end vi selv gør.

Vi har alle tre været en del af dansk politik og den politiske debat i nogle år. Der er uenigheder i en debat, og politik kan nogle gange være en kontaktsport. Men det betyder ikke, at man kan opføre sig hæmningsløst, så kæden hopper af. Det gjorde den for længe siden. Man skal ikke lede længe på de sociale medier for at konstatere, at det efterhånden mere er reglen end undtagelsen, at de personlige angreb overskygger det, der egentlig var emnet i debatten.

Når kæden hopper af, er det svært at kontrollere sit køretøj. Det ved alle, der har prøvet det. Men man kan efterhånden godt spørge sig selv, om det for nogle mennesker er blevet en dyd helt bevidst at køre direkte ned i en mudderpøl, uden at der er noget galt med kæden. Det er retningssansen, det kniber med. Flere og flere debatter, der foregår på de digitale medier, ligner og lyder som et bevidst sammenstød mellem mennesker, der primært er drevet af et ønske om at smide mudder i hovedet på personer, de er uenige med. Hvis det var en karikaturtegning, ville det være sjovt. Den ville forestille et stort antal mennesker i vildt slagsmål i et rædsomt søle af mudder og snask, og luften ville være fuld af kasteskyts, der fløj om ørerne på alle involverede.

Ja, det kunne være sjovt, men det er ikke en morsom tegning. Det er virkeligheden. Det er den eksisterende debatkultur med en grovhed, der har nået et niveau, hvor racistisk raseri, sexistisk svineri og tankeløse trusler er blevet en del af debatten. Det er fuldstændig uacceptabelt og hører ingen steder hjemme i et civiliseret samfund. Derfor er vi gået sammen på tværs af vores partipolitiske skel for at få ordentligheden og anstændigheden tilbage i den politiske debat.

Der er efterhånden talrige vidnesbyrd fra mennesker, der enten trækker sig fra politik eller fra den offentlige debat i øvrigt, fordi tonen er hadsk, hård og personlig. Vi kan ikke være tjent med et demokrati, hvor det er forbundet med personlige omkostninger, blot fordi man giver udtryk for sin mening. Det er demokratiets fundament, der er i fare. Hvis meninger ikke bliver udtrykt, så vi kan dele os efter anskuelser, hvordan skal demokratiet så overleve?

Vi vil gerne gå forrest og invitere alle andre med, så vi kan få ordentligheden tilbage i den offentlige debat. Mange forveksler desværre ytringsfrihed med ytringspligt, og friheden til at ytre sig bliver af og til anvendt til at formulere sig i en urimeligt grov form for at afstive budskabet. Det er en hårfin balance, men der kan være stor værdi i, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man går til tasterne. Med retten til at ytre sig følger pligten til at tænke sig om, inden man gør det. Selv om der er en computerskærm eller en mobiltelefon imellem, så er det mennesker, der sidder i den anden ende. Og det koster ikke noget at være ordentlig. Omkostningerne ved det modsatte er til gengæld alt for store.

Det påvirker hele samfundet, når e-mails og beskeder på Facebook indeholder grove tilsvininger og dybt ubehagelige trusler mod enkeltpersoner og disse personers familier. Det dræber lysten til at engagere sig i politik. Mange vil gerne være med, men frygten for omkostningerne ved at være en del af debatten bliver større og større. Flere og flere vælger derfor at tie stille og at være ligeglade. De melder sig ud af det demokratiske fællesskab og kommer ikke til orde. Vores demokrati bliver amputeret, og det skal vi ikke acceptere! Vi skal have ordentligheden tilbage i debatten.

Lad os få en ordentlig debat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce