Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

LGBT-forskrækkelse. Jeg accepterer at andre mennesker er forskellige fra mig


LGBT-forskrækkelse. Jeg accepterer at andre mennesker er forskellige fra mig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Taus Houmøller, SFO-leder, Griffenfeldtsgade 9, Horsens
Billede
Debat. 

Det var et interessant, men meget pudseløjerligt indlæg konsulent Ernst Jessen fra Varde, havde i avisen Danmark den 1. september. Kort konkluderet mener han, at homoseksualitet er en psykisk lidelse frembragt af en svag eller helt fraværende faderskikkelse. En lidelse der ikke kan afhjælpes af moderlig kærlighed og omsorg. Jeg mener at Ernst Jessen er helt galt afmarcheret, både hvad angår årsagen til homoseksualitet og måske også i forhold til hans egen seksuelle bevidsthed, men det vender jeg tilbage til.

Det pudseløjerlige ved hans indlæg er, at han flere steder modsiger sig selv og faktisk selv leverer argumenterne imod sine egne påstande, hvilket igen godt kan være med til at understrege hans forvirring.

Jeg har nu snart gennem 25 år arbejdet med børn oger  i dag leder af en pædagogisk daginstitution. Jeg har således haft rigtig mange børn "mellem hænderne", og jeg har flere gange set eksempler på børn, der allerede i en tidlig alder udtrykker kønsforvirring. Drenge, der helst vil gå i kjoler og lege med dukker. og som er utrygge ved typiske drengeaktiviteter som fysisk tumult og fodbold. Og selvfølgelig også piger, der afskyr typiske pigesysler og hellere vil være med til tumulten og fodbolden. Og jeg har i ganske vist få tilfælde - men det er dog trods alt tilfælde fra det virkelige liv og ikke fra en tv-serie - også kunnet følge disse børns udvikling til dørs og set, at de på trods af meget tydelige faderfigurer og meget bekymrede forældre i det hele taget med tiden har fundet sig tilpas i en anden seksuel selvforståelse end den gængse.

Ernst Jessen mener altså, at dette skyldes samfundets og familiens svigt og bringer bl.a. den påstand, at mennesket næsten ingen instinkt har. Ganske få linjer senere skriver han så, at børn har et utroligt instinkt for sunde identitetsmarkører. Dette er blot det første af flere forvirrende modsigelser, der er med til at understrege, at indlægget blot er en personlig mening uden nogen form for videnskabelig underbygning. Dog skal det retfærdigvis nævnes, at Ernst Jessen inddrager et for mig hidtil ukendt videnskabelig værk om homoseksualitet, nemlig TV-serien "Matador". Det gør så pludselig mig til ekspert, for er der noget, der interesserer mig meget, så er det "Matador", og det er netop i fremdragelsen af dette eksempel, at Ernst Jessen ikke bare kommer til at modsige sig selv, men faktisk leverer det endegyldige bevis på, at han efter min ydmyge mening tager grueligt fejl.

Det er jo ikke Mads Andersen Skjerns utydelige og til tider fraværende faderfigur, der driver Daniel ud i homoseksualitet, men det er faderens manglende evne til at forstå, at Daniel er anderledes og ikke passer ind i faderens tydelige, men forstokkede normer, der fører til familiens sammenbrud. At tro, at man kan "forhindre" og "bekæmpe" homoseksualitet med normer og regler og ved at være et "godt eksempel" for sine børn som far, har vel egentlig historisk set for længst spillet fallit.

Jeg mener absolut ikke, at en utydelig eller manglende faderfigur kan "drive" et barn ud i homoseksualitet, for som Ernst Jessen selv pointerer, så har børn et utroligt instinkt for sunde identitetsmarkører, og de finder dem dermed bare et andet sted end hos faderen. Nej, problemet er, at hvis de nærmeste identitetsmarkører, der findes omkring et barn, ikke kan acceptere menneskelig forskellighed, så bliver barnet forvirret og forskrækket, hvis ikke det lever op til markørernes normer. Dermed starter en ofte lang og besværlig rejse gennem livet som en evig jagt efter andre markører, der passer bedre til barnets eller det unge menneskes egen bevidsthed. Sommertider lykkes det og ender lykkeligt, sommertider ender det tragisk.

De få steder, hvor Ernst Jessen prøver at påkalde sig videnskaben som vidne for hans påstande, er han helt galt på den. F.eks. når han påstår at homoseksualitet ikke ses blandt dyr, og han mener da også, at grunden til at videnskaben ikke har offentliggjort dokumentation, der underbygge hans påstande, er, at videnskaben frygter LBGT-lobbyen. Her tænker jeg - og indrømmet, jeg digter rigtig meget her - men Gud ved, om ikke det i virkeligheden er Jessen der er bange for LBGT-lobbyen?

Det er min erfaring, at mennesker af anden seksuel observans end hetero ofte kan virke skræmmende på mennesker, der ikke helt er afklaret i forhold til deres egen seksualitet. På overfladen virker vi jo alle normale, men man ved jo aldrig, hvem der går rundt med en eller anden undertrykt, bizar seksuel lyst, og jeg tror ofte, at disse mennesker i egen frustration over manglende forløsning kaster sig frådende og hævngerrige over de, der har fundet og har fået forløst deres seksuelle identitet.

I bund og grund synes jeg også, at sådan noget som Copenhagen Pride er for meget af det gode, for jeg er nemlig fuldstændig ligeglad med LBGT. Det rager mig en papand, hvilken seksuel retning folk sværger til, og bøsser og lesbiske behøver ikke stå og danse og skrige på en overpyntet vogn for at få min accept. Den har de allerede. Jeg accepterer nemlig mennesker, og jeg accepterer, at andre mennesker er forskellige fra mig, og at jeg ikke er den, der skal bestemme, hvordan andre mennesker skal være i forhold til mig.

For mig virker det som om Ernst Jessen endnu ikke har accepteret, at han er et menneske, født og opvokset blandt milliarder af andre mennesker, og at det ikke er hans opgave, endsige nogens, at definere, hvad et korrekt menneske er.