Jeg vil være statsminister


Jeg vil være statsminister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Knud Kristensen, Møllegade 3, Staby
Billede
Debat. 

Statsministervalg: Skal det virkelig være således, at enten blå blok med Lars Løkke Rasmussen som statsministerkandidat eller rød blok med Mette Frederiksen som statsministerkandidat er de eneste muligheder ved det kommende valg? Det mener jeg ikke.

Når det nu er således, at når begge de to fløje kun kan mønstre ca. halvdelen af stemmerne, så betyder det jo i virkeligheden, at ca. halvdelen af de afgivne stemmer viser modstand eller direkte mistillid til den regering, som bliver resultatet efter et valg.

Ret mange har hverken lyst til, at Lars Løkke Rasmussen fortsætter eller at Mette Frederiksen overtager, og derfor ser vi en del stemmer går til de mere alternative partier.

Historien har vist fatale beslutninger og skandaler under både Venstres ledelse og Socialdemokratiets ledelse. Jeg skal undlade at opremse alle ulykkerne; de er vel alment kendte.

Det er derfor befriende. at både Enhedslistens Pernille Skipper og Alternativets Uffe Elbæk har meldt sig som kandidater til statsministerposten.

Som det ser ud lige nu er der splittelse i rød blok, da eventuelle støttepartier til en socialdemokratisk regering tilsyneladende løber i hver sin retning. Jeg sætter ellers pris på Mette Frederiksens idéer om, at visse behandlinger udmærket kan udføres på mindre sygehuse. De er også idéer om genetablering af mere nærpoliti. Ligeledes om, at uddannelsesinstitutioner ikke behøver at ligge i de største (og dyreste) byer. Og hun vil fortsætte udflytningen af statslige arbejdspladser. Alt sammen måske meget godt, men alle disse forsøg med udflytninger, koster både mange penge og samtidig tab af ekspertise alle steder. Skatteyderne betaler. Samtidig med sker der stadig centraliseringer på andre områder, som vi ser i dag. Al den roden rundt medfører tilmed øgede transportudgifter for ansatte og brugere - ikke godt for hverken pengepung eller vor CO2 forurening.

Blå blok kan muligvis høste gevindsten af splittelsen i rød blok og danne regering med Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Han har ganske vist udvist store talenter til at sno sig igennem eller uden om de sidste tre års politiske skandaler, så ikke alt er gået helt i fisk for ham. Men en fremtid med en fortsat VLaK(DF)-regering er ud fra erfaringerne ikke rar at tænke på. Det bør ikke være god politik at fortie ubehagelige oplysninger, der måske kunne have ændret på beslutninger i folketinget. Alene antallet af ministre, der har forladt deres post i utide, tegner heller ikke godt. Men de får vist efterbetaling og pension.

Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti står som sædvanligt på sidelinjen og venter på, hvad der sker. Han kunne i mine øjne blive en god statsminister.

Så jeg melder mig som statsministerkandidat uden nogen som helst politisk erfaring. Men jeg evner at skelne gode idéer fra dårlige idéer og ret fra uret. Hovedindholdet i min politik vil gå på:

- At indskærpe overfor ministre, at de skal stemme efter deres overbevisning, som det står i Grundloven. De ministre, der skal holde styr på embedsmandsværket skal være de bedste, og det helt uanset partifarve. For hvorfor skal en dygtig minister dog afskediges, blot fordi statsministeren skiftes ud?

- Ministre skal aflønnes rimeligt og ikke urimeligt. Folketinget bevilger sig selv lønforhøjelse, uden at vælgerne, der er deres egentlige chefer, kan andet end at betale, uanset hvor meget en minister klumrer i det. På andre områder findes udmærkede lønreguleringsværktøjer, der også bør kunne anvendes her.

- Oprettelse af et bureaukratiministerium, der får til opgave at afbureaukratisere og simplificere love og krav, uanset om de stammer fra stat, regioner eller kommuner.

- Christine Antorini blev berømt og berygtet med sin skolereform. Det er ikke godt med utidige ændringer for vore folkeskoler og uddannelsesinstitutioner, og Christine Antorinis indslag kunne vi godt have undværet. Trods sikkert gode intentioner er den et (dyrt) eksperiment, udarbejdet af embedsmænd. Men hvad stiller vi egentlig op med den, nu da den nærmest har fået dumpekarakter.

- Vi skal til at se nærmere på vor behandling af indvandrere, der groft sagt kan opdeles i krigs- og politisk forfulgte, folk der søger en bedre fremtid her og så desværre en håndfuld terrorrister, der har ændret verdensbilledet voldsomt. Kommer disse mennesker med en overbevisning om at fortsætte deres stenalderslivssyn her, skal de ikke være her. Og begrebet "betinget udvisning" skal fjernes fra vore domstole.

- Vi skal også tage vort EU samarbejde op til eftersyn med sigte på, at regeringen leder landet uanset EU- forordninger, vi ikke ønsker. Men vi kan ikke undvære samarbejdet i EU, bl.a. på grund af den verserende handelskrig og samarbejdet mod forurening, der desværre saboteres af en vis Hr. Trump. Men vi må ændre retningslinjerne for vore sociale ydelser til personer, der ikke har nogen som helst tilknytning til Danmark ud over et familiemedlem, der har eller har haft et arbejde her.

- Ligeledes skal vi tage vort samarbejde med NATO og USA op til kraftig revision. Det er trist at se, at regeringen i Danmark blot logrer med halen, når store USA får idéer, hvilket blandt andet har omdannet vort forsvar til en aggressiv krigsmaskine. Måske skal vi snart til at udføre bombetogter i Iran, nu da Trump er løbet fra de internationale aftaler om Irans atomprogram. Trumps plan er vel at få en demokratisk regering i Iran på linie med det, vi har set i en række nordafrikanske lande, Syrien, Irak og flere, der nu ligger i ruiner, politisk og økonomisk, og stadig ikke er særligt demokratiske.

Jeg vil så til sidst komme med en indrømmelse: Jeg vil finde en statsminister, der har bedre evner end jeg, for alderen begynder at trykke, og hukommelsen er ikke, hvad den har været. Men det bliver hverken Løkke eller Mette!

Jeg vil være statsminister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce