Intet statsborgerskab til indvandrere, der sætter islam over vores frihed og demokrati


Intet statsborgerskab til indvandrere, der sætter islam over vores frihed og demokrati

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Pernille Vermund, formand, Nye Borgerlige
Vermund vil droppe integration i kommuner
Debat. 

Statsborgerskab: I Politiken og på flere sociale medier har politiske modstandere og debattører i weekenden tildelt både mig og Nye Borgerlige diverse skældsord.

Det er ikke første gang, det sker - og det bliver sikkert heller ikke sidste. Sådan ender det ofte, når folk løber tør for saglige argumenter.

Årsagen til deres skældsord er, at Nye Borgerlige ikke vil tildele statsborgerskab til udlændinge, der skaber ufred i vores samfund og sætter en totalitær ideologi som islam over vores frie og demokratiske levevis.

Hvis andre ønsker det, så lever jeg fint med deres udskamning.

At få tildelt statsborgerskab ved lov er ikke en rettighed. Det er et privilegium. Og ansøgere om dansk statsborgerskab bør i min verden udelukkende vurderes på, om de vil skabe værdi for det danske fællesskab. Ved tvivl, så stemmer jeg heller imod end for.

Vi ved, at næsten 4 ud af 10 herboende muslimer ønsker, at Koranen skal indgå som fundament for dansk lovgivning. Og vi ved, at ikke bare indvandrere, men i endnu højere grad efterkommere fra de muslimske lande er underrepræsenterede på arbejdsmarkedet og overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne.

I Danmark har vi mig bekendt ikke meget statistik, der viser, hvordan indvandrere, der har fået tildelt statsborgerskab ved lov, opfører sig. Men vi har tal, der viser, hvordan det gik med de 321 palæstinensere, som fik kollektivt asyl med Palæstinenserloven fra 1992:

I 2011 havde tre ud af fire fået dansk statsborgerskab.

Tre ud af fire havde fået offentlig forsørgelse i perioden 2009-2011.

Og mere end halvdelen havde fået en dom for overtrædelse af straffeloven.

Det er i mine øjne gruopvækkende tal, som enhver med respekt for danskerne frihed og sikkerhed bør have for øje. Tal, som måske kalder på, at politikerne afsætter midler til en grundigere statistisk gennemgang af, hvordan tildelte statsborgerskaber forvaltes.

Nye Borgerlige vil ikke lægge stemmer til, at det danske fællesskab svækkes af mennesker, der sætter danskernes frihed og tryghed over styr.

Derfor står vi fast.

Så længe der ikke er styr på udlændingepolitikken, så vil vi ikke stemme for tildeling af statsborgerskab til udlændinge fra lande, som er baseret på muslimske værdier og overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Og vi kommer aldrig til at stemme for statsborgerskab til indvandrere, der sætter islam eller andre totalitære ideologier over friheden og demokratiet.

Intet statsborgerskab til indvandrere, der sætter islam over vores frihed og demokrati

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce