Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Ingen kære mor mere


Ingen kære mor mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


opinionsredaktør Henrik Sejerkilde
Michael Nørgaard
Debat. 

Det er helt i orden at sende udenlandske kriminelle hjem til Langtbortistan. Og ingen internationale menneskerettighedsorganisationer vil pege fingre ad os for at have et burka-forbud. Ja, vi kan faktisk sagtens stramme skruen yderligere over for det, vi ikke bryder os om at se i vores samfund af den slags.

Det var det klokkeklare budskab fra direktøren for Institut for menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, da han forleden offentliggjorde en rapport, der dokumenterer, at danske domstole slet ikke er i nærheden af at ryge i karambolage med de internationale menneskerettigheder. Faktisk slog han fast, at der er et "betydeligt råderum" at dømme i, før advarselslamperne begynder at blinke.

På den måde skabte Jonas Christoffersen sin egen disruption i dansk politik og retsvæsen. For dommerstanden har hele tiden ment, at de dømte helt op til grænsen af det tilladelige i sagerne om udvisning af kriminelle udlændinge - og har frygtet at træde overr den usynlige linje, de selv har ment, de var tæt på. Og politikerne har dyrket en relativ ukonstruktiv vekselsang mellem at råbe på stramninger og hævde en hændervridende bekymring for, at Danmark ville blive betragtet som noget nær en små-racistisk politistat, hvis det skete.

Analysen fra Institut for menneskerettigheder kan forhåbentlig være med til at kvalificere debatten, så de to fløje kan rykke lidt nærmere om at finde nogle passende rammer for, hvordan vi vil have det herhjemme. med et trylle-håndkantslag er det blevet legitimt at sige højt, at man gerne ser hele familien Levakovich sendt langt væk - sammen med andre af de subjekter, der med deres handlinger udfordrer moralen i samfundet - hvadenten det er i form af bandekriminalitet eller blot gemen svindel og humbug. Men hvorfor er der ingen i det juridiske system, der for længe siden har lavet den samme analyse som Institut for menneskerettigheder? Justitsministeriet, for eksempel?

Allerede samme dag, som analysen blev offentliggjort, valgte statsadvokaten at anke dommer over lederen af banden Loyal to Familia, Shuaib Khan. Dommen på fire måneders fængsel og to års betinget udvisning skal nu forsøges veksles om efter den nye kurs. Det bliver givetvis svært at få ham sendt til Pakistan for en småirritabel bemærkning til en betjent af en kaliber, som man givetvis vil kunne høre hver eneste weekend i det overrislede natteliv. Men det bliver interessant at se, hvordan de danske dommere tager bestik af analysens konklusioner. Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, siger, at han har god samvittighed på sine medlemmers vegne. Dommerne fortolker love og regler korrekt, mener han - og spiller bolden videre til politikerne, hvis der skal ændres. "Det er Løkkes og Papes ret", siger han.

Ja, politikerne sætter rammerne for loven. De er den udøvende magt. Men den dømmende magt er også nødt til at tage analysens ord alvorligt. Analysen sætter også fingeren på vores egen selvopfattelse som retsstat. Har vi været for bange for at blive betragtet som bisser; så bange, at vi har været for eftergivende over for personer og deres handlinger, som vi i virkeligheden ikke finder acceptable, men som vi blot har overladt til de mest højtråbende at pege fingre ad?