Hvis du er så træt af dine børns vilkår - så start selv med at lave om


Hvis du er så træt af dine børns vilkår - så start selv med at lave om

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Maj My Humaidan, foredragsholder og blogger, Ærø
Billede
Debat. 

Kontakt: Alle småbørnsforældre jeg løber ind i for tiden, har set DRs dokumentar "Hvem passer vores børn". Filmen dokumenterer forholdene i to helt almindelige daginstitutioner, nøjagtig som dem 90 pct. af vores børn mellem 0-2 år og 98 pct. af de 3-6 årige dagligt tilbringer de fleste af deres vågne timer i. I filmen ser vi, hvordan fire vuggestuebørn sidder alene tilbage i deres højstole, mens pædagogen, der er alene på skansen, henter de små, som løbende vågner fra deres lur.

Vi ser, hvordan børn bliver afleveret, og græder, når deres mor eller far siger farvel. Vi hører pædagogen anerkende sorgen: "Ja, du savner din far nu," mens barnet stopper med at græde. Hvorfor blive ved, når det ikke har nogen effekt? Vi ser små børn bevæge sig rundt på gangene, mens de siger til sig selv: "Jeg savner min mor", og de pressede pædagoger har ikke tid til hverken at høre eller trøste dem, fordi normeringen er så dårlig, at børnene reelt set er overladt til sig selv.

Undervejs kommenterer en børnepsykolog på optagelserne fra de to institutioner. Hendes konklusion er, at børn der oplever så lidt voksenkontakt, er i risiko for at udvikle stress, og at de vil få svært ved til gengæld at udvikle deres empati og dermed evner til at indgå i sammenhænge med andre mennesker på sigt. En tendens, påpeger hun, som i øvrigt er landsdækkende og ikke på nogen måde enestående for disse to dagtilbud.

Til sidst ser vi, at lederen i den ene børnehave føler sig tvunget til at sige sit job op. "Vi har et samfund, hvor vi bilder os selv ind, at det her er godt nok," siger hun med tårerne løbende, mens forældrene fortsat afleverer deres børn, og cykler videre på arbejde. "Jeg kan jo næsten ikke fortælle dig, hvorfor jeg ikke vil fortsætte her, for du skal jo kunne køre tryg på arbejde", svarer hun en far, som spørger til hendes beslutning. Men hvorfor er det vigtigt, at han kan cykle tryg på arbejde, hvis hans tryghed beror på en falsk overbevisning? Hvorfor holder vi så stædigt fast i en struktur, som vi efterhånden tydeligt ser de negative konsekvenser af?

Set fra et lidt højere perspektiv, end det vi som regel har overskud til at anlægge os, når vi svømmer rundt i hverdagens travlhed, giver det ingen mening, at han skal cykle på arbejde for at tjene penge og betale skat til opretholdelsen af en såkaldt velfærdsstat, når hans børn i samme åndedrag bliver frataget den omsorg og nærvær, som er afgørende for, at de kan vokse op og med ressourcerne til at skabe den nye virkelighed, som vores jordklode og dermed vi selv har så desperat behov for?

En ting er sikkert: Forandringerne starter hos os selv, og hvis vi som forældre har svært ved at forsvare de vilkår, som vores børn lever under, så er der ikke andet at gøre end at finde et bedre alternativ.

Hvis du er så træt af dine børns vilkår - så start selv med at lave om

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce