Fjernvarme-udvidelse i Horsens går ud over verdens skove


Fjernvarme-udvidelse i Horsens går ud over verdens skove

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Andreas Petersen, Dalslandsgade 10, København S, bestyrelsesmedlem Verdens Skove
Billede
Debat. 

Læserbrev: Med beslutningen 27. maj i Horsens Byråd om at give 950 millioner i lånegaranti til Fjernvarme Horsens, er grundstenen lagt til de kommende generationers energipolitik i Horsens. Lån på næsten en milliard kroner er efter enhver målestok en særdeles stor investering, der vil have betydning for Horsens Kommune flere årtier frem i tid.

Planlagte initiativer som en udvidelse af fjernvarmen og investeringer i overskudsvarme kan alle være nødvendige og fornuftige. Især kan en udnyttelse af overskudsvarmen fra virksomheder som Hamlet Protein være gavnlig for miljø og klima, fordi den fortrænger fossile brændsler og flis i fjernvarmen. Dette bringer os dog til Fjernvarme Horsens' smertensbarn - at skovflis spiller så vigtig en rolle i Horsens' energi.

Fjernvarme Horsens og flere politikere i byrådet taler gerne om "grøn fjernvarme", og at udslip af CO2 i Horsens angiveligt er reduceret med 85 pct. Grøn fjernvarme ville da være en god idé - det er bare ikke hvad Fjernvarme Horsens leverer i dag. Dokumentationen for at skovflis i almindelighed er klimavenlig og naturvenlig energi er papirstynd. Det er politisk vedtaget, at skovflis er CO2-neutral. Men den beslutning ændrer intet ved, at der pumpes betragtelige mængder CO2 ud i atmosfæren, når flisen brændes. At bruge dansk skovflis løser ikke klimaproblemerne. Klimaet kender nemlig ikke forskel på om CO2 kommer fra dansk flis eller fra australske kul.

Samtidig bør effekten på vore skove ikke overses. Som forskeren og biodiversitets-eksperten Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet har påpeget, så trues vigtige levesteder i skovene af den store "flis-støvsuger", der skaffer flis til danske varmeværker. Den fjerner træer, buske og krat, der har en ringe økonomisk værdi, men som er anderledes værdifulde for skovnaturen.

I Verdens Skove efterlyser vi klar og utvetydig dokumentation fra Fjernvarme Horsens for, at dens "grønne" energi ikke gør skade på vore skove. Når Fjernvarme Horsens uden blusel markedsfører dets energi som "grøn" og beder om enorme lån garanteret af skatteyderne, så må det kunne dokumentere sort på hvidt, at energien der leveres, reelt er klimavenlig og bæredygtig. Ellers vil selskabets troværdighed hurtigt blive tyndslidt.

Fjernvarme-udvidelse i Horsens går ud over verdens skove

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce