Fjernvarme-cirkusset fortsætter ufortrødent


Fjernvarme-cirkusset fortsætter ufortrødent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Henrik Ribergaard, Anhøj 53, Lund, Horsens
Billede
Debat. 

Læserbrev: Tillykke til de nye fjernvarmekunder, der mod lovgivningen er blevet tvangstilsluttet fjernvarmen i 12. time. Her er det nu i bagklogskabens uendelige klare lys enkelt at sige: Hvad sagde jeg?

Ikke desto mindre fortsætter fjernvarme-cirkusset ufortrødent.

Borgerne er fra dag ét blevet ført bag lyset af Fjernvarme Horsens, det kommunale embedsværk og lokalpolitikerne.

Om man er for eller imod fjernvarme, er en ting, en anden, om man går ind for offentlig tvang, hvor der politisk handles mod bedre vidende.

Sagen i store træk:

Som borger i Horsens har det ikke været muligt at indhente tilstrækkelige og rigtige oplysninger til at belyse konsekvenserne og ikke mindst kravene, der stilles for at opnå retmæssig fritagelse fra tvangstilslutningen.

Der har under fjernvarmeudrulningen været gennemført flere høringsrunder med dertil hørende forskellige oplysninger til borgerne.

I Stensballe blev borgere, der henvendte sig og ønskede fritagelse, oplyst, at dette ikke var muligt.

Dette viste sig dog at være en lovmæssigt ret, blot enkelte og simple ting er overholdt.

Anders Skipper-sagen blev endnu et bump på vejen for det kommunale embedsværk, hvor borgere igen blev ukorrekt oplyst. Her kunne embedsværket ikke skelne mellem forskellige beregningsmetoder, der resulterede i, at borgerne endte med fordyrende installationsudgifter og anlæg, der var fire gange overdimensionerede. Dette til trods for, at der foreligger klare og simple beregningsformler anvendt af energisektoren til dimensionering af VE-anlæg.

Ved sidste høring i Hatting, Gedved og Lund kom en politisk håndsrækning, det nye energiforlig, der skulle sikre, at ingen borgere vil blive tvangstilsluttet en varmeforsyning.

"Case closed" skulle man så mene, men nej. Energiforliget med ikræfttrædelse i januar 2019 sammen med at der besluttes i plan- og miljøudvalget, at der intet er til hinder for, at man tvangstilslutter 2500 borgere blot få dage før, lovgivningen ændres. Dette får senere den politiske godkendelse i byrådet.

Fjernvarme Horsens, der er bekendt med det nye energiforlig, ønsker at tilsigte, at så få som muligt på sigt kan udtræde af Fjernvarme Horsens. Dette klares ved vedtægtsændringer, der får store økonomiske konsekvenser ved udtrædelse, da der skal betales udtrædelsesgodtgørelse.

Ved høringens afslutning fremgik dette ikke af vedtægterne, hvorved tvangstilsluttede ikke er oplyst om denne økonomiske konsekvens.

Udtrædelsesgodtgørelsen antager hyppigt et ikke ubetydeligt beløb og skal betales ved udtrædelse. Dette gælder også, når bindingerne ophæves.

Fjernvarme-cirkusset fortsætter...

Fjernvarme Horsens, der er bekendt med det nye energiforlig, ønsker at tilsigte, at så få som muligt på sigt kan udtræde af Fjernvarme Horsens. Dette klares ved vedtægtsændringer, der får store økonomiske konsekvenser ved udtrædelse, da der skal betales udtrædelsesgodtgørelse. Ved høringens afslutning fremgik dette ikke af vedtægterne, hvorved tvangstilsluttede ikke er oplyst om denne økonomiske konsekvens.

Fjernvarme-cirkusset fortsætter ufortrødent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce