Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Derfor skal de regionale medier styrkes: De giver et mere dækkende billede af din virkelighed


Derfor skal de regionale medier styrkes: De giver et mere dækkende billede af din virkelighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Formand, Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard
Billede
Debat. 

Med et nyt medieforlig i horisonten er det en bunden politisk opgave at sikre en mediedækning i bedre balance, hvor landdistrikterne skildres på lige fod med resten af landet. For ja, der er store udfordringer på landet, men der er også fremgang, nytænkning og problemløsning. Løsningen er egentlig enkel nok: Hvis flere landsdækkende medier lod deres journalister bo og arbejde i landdistrikterne frem for at beskrive dem på afstand, ville mediedækningen nok i højere grad afspejle virkeligheden, som den opleves rundt i landet og ude på landet.

Mediedækningen af de danske landdistrikter har i årevis været præget af en negativ terminologi. En rådden banan beskrevet sporadisk af en journalist på gennemrejse. Cases fra provinsen på kortvarigt visit i bedste sendetid. Forfald, affolkning, udkant. Det er ofte sådan, de landsdækkende medier beskriver livet uden for hovedstadsområdet. Det bliver også understreget i en meningsmåling, der blev gennemført af analyseinstituttet YouGov for Landdistrikternes Fællesråd. Meningsmålingen viste er, at 36 pct. af danskerne erklærer sig helt enig eller delvis enig i, at landsdækkende public service-medier som f.eks. DR og TV 2 generelt tegner et mere negativt billede af de danske landdistrikter og yderområder, end de fortjener. Også når det kommer til de landsdækkende public service-mediers dækning af nyheder, kultur og samfundsliv i landdistrikter og yderområder, er 36 pct. af danskerne helt enig eller delvis enig i, at dækningen er ringe. Tendensen i meningsmålingen er klar: Jo længere væk man kommer fra hovedstaden, des mere negativt ser danskerne på public service-mediernes fremstilling og dækning af de danske landdistrikter og yderområder.

Tallene illustrerer den skævvridning, en mangeårig centralisering på en lang række områder har forårsaget i Danmark. Det gælder ikke alene mediedækning, men også infrastruktur, adgang til uddannelse og sundhed samt jobmuligheder. Virkeligheden ser bare helt anderledes ud i de danske landdistrikter end i hovedstaden. De såkaldte landsdækkende medier bør derfor stoppe med at skildre virkeligheden i sort eller hvid, men finde frem til alle nuancerne midt imellem, så er der nemlig en chance for, at får vi et mediedanmark for hele Danmark. Det kan kun ske ved at styrke de regionale medier og dermed den eksisterende tostrengede løsning, hvor både TV 2 og DR har stærke, regionale enheder, som leverer regional dækning til den landsdækkende sendeflade. Et eksempel på, at de regionale medier kan bidrage positivt til den landsdækkende nyhedsdækning er TV MidtVest, som har et redaktionelt nyhedssamarbejde med moderkanalen TV 2, hvilket bl.a. betyder, at flere nyhedsindslag produceres i det midt- og vestjyske og bruges i f.eks. TV 2 Nyhederne. Det samme gør sig gældende for en række andre udsendelser, der produceres regionalt og sendes nationalt. Det er meget positivt og giver borgerne et mere korrekt billede af, hvad der sker rundt i Danmark. Lignende samarbejder mellem TV 2 og de øvrige selvstændige TV 2-regioner burde etableres. DR's distrikter burde også fylde meget mere i DR's landsdækkende sendeflader på såvel radio som TV, hvor det regionale kan være svært at genfinde.

Vores forslag til kulturminister Mette Bock er derfor, at det i en kommende medieaftale skal indskrives, at både DR og TV 2 skal bringe markant mere lokalt og regionalt stof. Samtidig skal medierne garantere en langt større tilstedeværelse i hele landet. Det kan kun ske ved at flere journaliststillinger rykkes fra hovedstadsområdet til resten af landet! I en verden præget af fake news, hvor de traditionelle medier er under pres, har vi noget unikt i Danmark som vi ikke må udsulte, centralisere eller smadre.

Derfor skal de regionale medier styrkes: De giver et mere dækkende billede af din virkelighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.