Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

De negative. Den hemmelige modvilje mod Danmark


De negative. Den hemmelige modvilje mod Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Forfatter, journalist Egon Clausen
Billede
Debat. 

De vifter med Dannebrog. De s­­­­­ynger danske sange, og de forsikrer alle og enhver om deres store fædrelandskærlighed. De er klummeskrivere og debattører, og de har hjemme i noget, man kunne kalde for Dansk Opportunistparti, der har mange sympatisører i Dansk Folkeparti, men ikke blot der. Vennekredsen går langt ind i borgerlige partier som Venstre og Liberal Alliance, og den rækker endda også ind i Socialdemokratiet. Tidlig og silde fortæller disse skrivende meningsfa­bri­kanter, at de elsker Danmark mere end alt andet, men der er imidlertid noget underligt ved den kærlighed.

Ved nærmere eftersyn viser det sig nemlig, at den for det meste består i beklagelser over, hvor forfærdeligt det åbenbart er at leve i dette elskede land. Snart er det skolen, der ikke lærer eleverne nok. Så er det socialvæsenet der svigter. Så er det sundhedsvæsenet, der bare er under al kritik. Så er det moderne dansk kunst, der er grim og krænkende. Så er det politikerne, som ingen kan stole på mere, så er det eliten, der er blind og døv for almindelige menneskers trælse hverdag, og når alt andet er sluppet op, er der altid muslimerne at falde tilbage på. Så man klager og man skælder ud. Sammenlagt får man det indtryk, at dagens Danmark er fuld af fejl og mangler.

   Denne vrantne tilgang til virkeligheden er trist, men ikke ny. Jeg kender den faktisk godt, for den var vidt udbredt blandt en del venstreorienterede i slutningen af tresserne. Dengang steg velstanden, arbejdsløsheden var lav, den almindelige sundhedstilstand blev forbedret og levealderen gik i vejret, men på venstrefløjen fandt man kun fejl på fejl, og samfundets tilstand blev konsekvent kaldt for "krisen."

   Som så meget andet fra de glade tressere, har denne negative opfattelse af samfundet åbenbart foretaget en vandring fra det politiske venstre til folkets brede lag, hvilket igen har medført, at de populistiske medløbere og deres medier føler, at hvis de skal have ørenlyd i befolkningen, gælder det om at skælde ud på samfundet, og det gør de så. Dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned. Engang imellem vifter de godt nok med den nationale fane, men deres monotone brokkeri kalder ikke desto mindre på den tanke, at de i virkeligheden slet ikke kan lide det land, de lever i. De siger godt nok, at de elsker Danmark, men det er tilsyneladende ikke det reelt eksisterende land, der ligger uden for deres gadedør, de elsker, for derude ser de som sagt kun fejl og mangler.

   Så hvad er det for et land, de elsker?

Ved at undersøge, hvad de rent faktisk støtter, når der skal lovgives, og når der skal bevilges penge til nationale mindesmærker, kan man se, at dette land tilsyneladende har noget med krig og maskulin udfoldelse at gøre, for mange af dem hylder vikingerne, Jellingstenen, fregatten Jylland og Dannebrog der faldt ned fra Himlen. Derimod er alt, hvad Danmark har gjort som deltager i fredsskabende aktiviteter og bistand til økonomisk udvikling forskellige steder i verden, fraværende. Det omtales tilsyneladende kun, hvis der er noget at kritisere, og da de negative skribenter tilsyneladende har fri adgang til nogle af de store medier, fylder deres omtale af det danske samfund meget i det, der kaldes den offentlige debat, men som sjældent har noget med debat at gøre. Hvis det forholder sig som her beskrevet, forklarer det i det mindste en række af de tiltag, som de nationalistiske politikere har sat i værk på det sidste. Dansk Folkepartis kulturpolitiske ordfører har således foreslået, at Statens Kunstfond bliver beskåret med flere hundrede millioner kroner. Det kan kun forklares ud fra en teori om, at partiet vil gøre Danmark og den danske kultur fortræd, for Statens Kunstfond er faktisk et af de vigtigste midler til at vedligeholde og videreudvikle dansk kultur. Partiet Venstre står bag en udflytning af dele af centraladministrationen fra hovedstad til provins. De fleste af de udflytningsramte institutioner har oplevet, at mange af deres bedste medarbejdere ikke vil flytte med. Resultatet er, at flere styrelser er ramt af et videnstab der er så stort, at de ikke længere kan fungere efter den oprindelige hensigt. De er i realiteten blevet nedlagt, og nu skal der så bruges tid og kræfter på at genopbygge dem. Det kunne man have undgået. Udflytningen har i det hele taget mange skadelige virkninger på samfundet som helhed, og hvis man virkelig holdt af det moderne Danmark, ville man aldrig foretage sig så ødelæggende skridt.

Det samme gælder for modviljen mod fredning af Danmarks natur. Enhver der holder af det land, vi lever i, må da være interesseret i at bevare den natur, der er, men også her foretages der skridt, der skal indskrænke de fredede områder og lukke munden på naturfredningens fortalere.

Den negative indstilling til Danmark går vidt og bredt, og naturligvis går Danmarks Radio heller ikke ram forbi. For tiden er institutionen ganske vist ramt af skandaler i toppen, men samlet set er DR en af de stærkeste bastioner i forsvaret for dansk kultur. Den har formået at række ud til alle dele af befolkningen, og den styres af danskere. I bestyrelsen og i redaktionslokalerne sidder folk med stort kendskab til dansk historie, kultur og folkelige traditioner. Man kan roligt sige at DR er vor tids Dannevirke, men også her er der ønsker om at beskære og begrænse virksomheden, så indsatsen svækkes. Argumentet er, at DR er blevet for stort. Det svarer til at man i sin tid rømmede Dannevirke med den begrundelse, at Danmark var blevet for stort. Sandheden er, at hvis DR svækkes, åbnes døren for udenlandske mediegiganter såsom Facebook, Netflix og YouTube. I deres bestyrelseslokaler taler de engelsk, og de anser dansk for at være et ubetydeligt udkantssprog. Der havner vi, hvis vi ikke formår at værne om de danske institutioner, så de, der ønsker at svække DR, kan passende skifte navn til Engelsk Folkeparti.

Det vil i så fald være brokkehovedernes triste arv. Nogle af dem står godt nok og vifter med Dannebrog, mens de synger danske sange og forsikrer alle og enhver om deres store kærlighed til Danmark og danske værdier, men tro dem ikke. Døm dem i stedet på deres handlinger. De viser, at de slet ikke elsker det reelt eksisterende Danmark. Det er bare noget, de siger, så de kan få ro til at pleje deres hemmelige modvilje mod det.