Småbanker om strammere vilkår i Nationalbanken: - Det kom som en tyv om natten

Søren Mølgård, vicedirektør i foreningen Lokale Pengeinstitutter. PR-foto

Småbanker om strammere vilkår i Nationalbanken: - Det kom som en tyv om natten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Staten har skærpet reglerne for pengeinstitutternes opbevaring af kontanter i Nationalbanken. Justeringen blev offentliggjort 14. juni og med virkning fra 1. juli. Det rammer især de mindste banker, sparekasser og andelskasser, der typisk har et stort indlån i forhold til deres udlån. Avisen Danmark har talt med Søren Mølgård, vicedirektør i LOPI, Lokale Pengeinstitutter.

Søren Mølgård, kan man sige, at de små har overlevet ved at være snusfornuftige og have et stort indlånsoverskud, og det bliver de straffet for i dag? - Det ved jeg ikke, om man kan sige. Nationalbanken har stringent fulgt den metodik, den har lagt op til, hvor foliorammen afgøres af størrelsen på indlånet. Tidligere havde man en minimumsfolioramme på 50 millioner kroner, hvor man indirekte har taget hensyn til, at de mindste har meget store indlånsoverskud. Det hensyn fjerner man desværre med den ændring, der er lavet.Men det er vel ikke Nationalbankens rolle at opbevare de penge. Skal pengene ikke bare ud at arbejde i samfundet? - Jeg tror, at alle gerne vil have pengene ud at arbejde, men det har ikke så meget med ændringen af foliorammerne at gøre.Er der noget i vejen for, at jeres medlemmer kunne låne flere penge ud? - Det ønsker de jo alle at gøre, og det gør de også i det omfang, at de har kunder til det, og at det kan ske i overensstemmelse med deres kreditpolitik. Det har bare historisk vist sig, at de allermindste pengeinstitutter har et større indlånsoverskud end de lidt større pengeinstitutter, og præcis derfor har de et relativt større placeringsbehov.Hvordan har reaktionerne været fra dine medlemmer, siden nyheden om ændringen kom frem? - Der er en stor vrede og frustration over det, der er sket, hos de allermindste. Dem, der er berørt af det, føler, at det er kommet med meget kort varsel som en tyv om natten.

Småbanker om strammere vilkår i Nationalbanken: - Det kom som en tyv om natten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce