SDU tager FN's 17 verdensmål alvorligt: Fem konkrete tiltag


SDU tager FN's 17 verdensmål alvorligt: Fem konkrete tiltag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Transformationen af SDU til at være lig med FN's 17 verdensmål vil kunne mærkes på et utal af områder.

Her er fem konkrete eksempler, man vil ændre på SDU for at være lig med FN's 17 verdensmål.

1. 17 nye etårige masteruddannelser

SDU vil oprette en et-årig masteruddannelse for hvert af de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Masteruddannelserne vil være åbne for alle bachelorer. Formålet er dels at give studerende særlige kompetencer i at forstå og anvende viden inden for hvert verdensmål, dels at give de studerende indsigt i sammenhængen mellem verdensmålene.

2. Årligt folkemøde for unge om verdensmålene

Fra og med 2020 vil SDU hvert år i august/september arrangere et folkemøde i Odense for børn og unge med titlen "Vores Verdensmål". De 17 verdensmål skal sættes på dagsordenen for unge gennem talks og debatter. Mødet er målrettet elever i folkeskolen, på gymnasier og de videregående uddannelser. Det skal ikke kun give de unge den seneste viden om verdensmålene, men også engagere dem i at tage aktivt ansvar for at medvirke til en bæredygtig udvikling.

3. Nyt grundforløb for alle

Tidligere tiders filosofikum, et grundforløb for alle, genoplives i en moderne udgave, så alle studerende uanset studieretning ved studiestart begynder med et forløb på en uge om verdensmålene. Alle studerende, uanset forskellige fagligheder, samarbejder dermed fra første dag om et fælles tema om bæredygtighed.

4. Ny pris for verdensmål

Allerede fra i år uddeles en ny pris på 25.000 kroner til ansatte og studerende, som har gjort en særlig og inspirerende indsats for at fremme arbejdet med FN's verdensmål. Prisen skal motivere til, at alle på SDU engagerer sig i verdensmålene. Den uddeles ved årsfesten 25. oktober.

5. El-biler over hele linjen

En synlig nyskabelse er det, at SDU skal have udskiftet sin bilpark. Alle biler skal erstattes af elbiler. Det betyder også, at der skal etableres ladestandere ved alle SDU-afdelinger.

SDU tager FN's 17 verdensmål alvorligt: Fem konkrete tiltag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce