Presset sundhedsvæsen: Hospitaler får flere påbud for tidspres og stor arbejdsmængde

Tirsdag morgen skrev avisen Danmark, at otte ud af ti sygehuslæger i en ny undersøgelse svarer, at de oplever arbejdsdage, der er så hektiske, at det påvirker behandlingen af patienter. Nye tal fra Arbejdstilsynet viser, at der i 2018 er givet flere påbud til sygehusene for stor arbejdsmængde og tidspres. Arkivfoto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix

Presset sundhedsvæsen: Hospitaler får flere påbud for tidspres og stor arbejdsmængde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I 2018 har Arbejdstilsynet givet mere end dobbelt så mange påbud for stor arbejdsmængde og tidspres til landets hospitaler som i hele 2017. Tirsdag var der åbent samråd i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, hvor politikere og ministre diskuterede arbejdspresset.

Travlhed: 2018 har indtil november budt på 34 påbud for det psykiske arbejdsmiljø til landets hospitaler. Heraf er 19 påbud givet for stor arbejdsmængde og tidspres. Det viser tal fra Arbejdstilsynet, som avisen Danmark har fået aktindsigt i. Til sammenligning gav Arbejdstilsynet otte påbud for stor arbejdsmængde i hele 2017, og 13 påbud for stor arbejdsmængde og tidspres i hele 2016 til landets hospitaler.

Hos Overlægeforeningen er formand Lisbeth Lintz ikke overrasket over, at størstedelen af de påbud, der er givet til hospitalerne for psykisk arbejdsmiljø i år, skyldes stor arbejdsmængde og tidspres.

- Det er fuldstændig i overensstemmelse med de oplevelser, vi har ude på hospitalerne rundt omkring i Danmark. Det er et stort og tiltagende problem for alle faggrupper på landets hospitaler. I tallene fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, kan vi også se, at læger er den gruppe, der er hårdest ramt af stress. Vi er jo en branche, hvor vi får mere og mere arbejde, og selv om der bliver tilført flere ressourcer, står det slet ikke mål med den øgede arbejdsmængde. Konsekvensen er, at vi oplever, at personalet ikke har tid til at give patienterne den behandling, de har brug for, siger hun.

Tallene fra Arbejdstilsynet
En aktindsigt i antallet af påbud, som Arbejdstilsynet har givet til hospitaler for psykisk arbejdsmiljø i 2018, viser, at der indtil november er givet 34 påbud for det psykiske arbejdsmiljø.19 af dem skyldes stor arbejdsmængde og tidspres, 11 skyldes vold og traumatiske hændelser, to skyldes høje følelsesmæssige krav og et påbud skyldes mobning. Det sidste påbud skyldes det "øvrige psykisk arbejdsmiljø".

Der er en vis forsinkelse fra tilsynsbesøg til afgørelser om påbud. Derfor kan nogle af påbuddene givet i 2018 skyldes tilsynsbesøg på hospitaler i 2017, ligesom der kan være påbud, som er undervejs, men endnu ikke sendt til hospitalerne, og som derfor ikke indgår i tallet for 2018.

I 2018 har Arbejdstilsynet besøgt 74 virksomheder i hospitalsbranchen. I 2017 blev 92 virksomheder besøgt, og i 2016 var det 93.

Disse hospitaler fik påbud for psykisk arbejdsmiljø i 2018

Ministre i samråd

Netop mængden af ressourcer i sundhedsvæsenet er til diskussion i øjeblikket. Tirsdag havde Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg endnu engang samråd om arbejdsmiljøet på sygehusene.

Kirsten Normann Andersen (SF) havde indkaldt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) for at få svar på, hvad vil regeringen vil gøre for at lette arbejdspresset. Samtidig bad hun dem svare på, om regeringen vil give Arbejdstilsynet flere beføjelser, så det kan kræve færre senge eller mere personale på landets sygehuse, når problemer med overbelægning opstår gentagne gange.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) lagde vægt på, at produktionskravet for sygehusene er endelig afskaffet med Økonomiaftalen for 2019, og at der med aftalen tilføres en milliard kroner til det regionale sundhedsvæsen.

- Det betyder, at økonomien i sundhedsvæsenet i 2019 er løftet med 5,5 milliarder mere end i 2015, da vi overtog regeringskontorerne. Det er vel at mærke inden de forhandlinger om finansloven, der pågår lige nu, hvor der er lagt op til yderligere løft, sagde hun under samrådet.

Ville ikke forhandle for rullende kamera

De meldinger blev dog kritiseret af flere politikere, blandt andre Astrid Kragh fra Socialdemokratiet.

- Den aftale, som ministeren omtalte som rigtig god, tilfører en milliard kroner til sundhedsvæsenet. Ifølge Finansministeriet selv udgør det demografiske pres på sundhedsvæsenet i hvert fald en milliard. Dertil kommer så udgifter til dyr medicin, og dertil har man øremærket nogle af pengene til nogle særlige opgaver, sagde hun.

Også Stine Brix fra Enhedslisten var kritisk. Hun mener, at der igennem mange år har været smalhals i sundhedsvæsenet og henviser til sundhedsøkonomers vurderinger af, at ressourcerne siden 2010 ikke har fulgt med befolkningsudviklingen med et stigende antal ældre, der er mere plejekrævende.

- Det ærlige svar er, at til trods for de initiativer, ministeren nævner er blevet taget, så er det samlede resultat, at presset i de her år, fortsat vil blive øget på sundhedspersonalet. Svaret på spørgsmålet om, hvad regeringen vil gøre for at lette presset på sundhedspersonalet, er, at det vil man ikke gøre noget for. For samlet set betyder regeringens politik, at presset øges på sundhedspersonalet, også i 2019. Det er jo facit, sagde hun.

De to ministre havde delt spørgsmålene fra SF op mellem sig, og derfor var det beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der skulle tage sig af spørgsmålet om Arbejdstilsynets beføjelser. Det ønskede han dog ikke at svare på og begrundede det med, at SF er inviteret med til forhandlinger om en ny arbejdsmiljøaftale, og at den slags forhandlinger ikke skulle diskuteres for rullende kamera.

Presset sundhedsvæsen: Hospitaler får flere påbud for tidspres og stor arbejdsmængde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce