Hver femte står på ski uden rejseforsikring

Husk rejseforsikring, hvis du skal ud og lege med dem her. Det kan blive en dyr fornøjelse at skulle transporteres hjem på langs, hvis du selv skal betale. Foto: Mohammad Saifullah

Hver femte står på ski uden rejseforsikring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det kan blive en dyr ferie, hvis man brækker et ben i de franske eller østrigske alper uden en rejseforsikring. Hver femte dansker tegner ikke forsikring på skiferien, viser en rundspørge fra Kantar Gallup.

Der er langt større risiko for at komme til skade på skiferien end en almindelig ferie. Alligevel er det kun fire ud af fem skiturister, der har prioriteret at tegne en rejseforsikring, viser en rundspørge som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring.

Hvis uheldet er ude, og man ikke har tegnet en forsikring, kan regningen løbe op i mange tusinde kroner. Det gælder for eksempel i Østrig eller Italien, hvor det blå sygesikringskort ikke dækker for eksempel hjemtransport eller behandling på et privathospital.

- Vi kan se, at en del danskere tror, det blå sygesikringskort fungerer som en forsikring på skiferien, men det er langt fra altid tilfældet. For det dækker kun samme behandling som borgerne i det land, man er i. Og der er behandling på privathospitaler eller hjemtransport eksempelvis ikke inkluderet, siger leder af Alarmcentralen i Gouda Rejseforsikring Pia Nygaard.

Op mod hver femte anmeldte skiskade kræver hjemtransport, understreger hun.

Ud over rejseforsikringen er det en god idé at sætte sig grundigt ind i sine forsikringer, inden man tager af sted. Indboforsikringen kan også blive en vigtig rejsemakker, hvis uheldet er ude.

- Din indbo- og ansvarsforsikringen hjælper dig ikke kun, hvis du mister din bagage eller får stjålet dine ski. Den dækker også eventuelle omkostninger, der kan opstå, hvis du kommer til at støde ind i andre på løjpen, siger Pia Nygaard.

Vi kan se, at en del danskere tror, det blå sygesikringskort fungerer som en forsikring på skiferien, men det er langt fra altid tilfældet. For det dækker kun samme behandling som borgerne i det land, man er i. Og der er behandling på privathospitaler eller hjemtransport eksempelvis ikke inkluderet.
Pia Nygaard, leder af Alarmcentralen i Gouda Rejseforsikring

Særaftale med Norge og Sverige

Ifølge konsulent Ole Vidstrup fra Forsikringsoplysningen er en almindelig rejseforsikring dog ikke altid tilstrækkelig, hvis man skal på skiferie.

For nogle år siden, da man pillede rejsedækningen ud af det gule sygesikringskort, belastede det temmelig hårdt de private forsikringsselskaber. Og for at alle de, der bare ville slikke sol på Mallorca, ikke skulle betale for de brækkede ben i alperne, så sikrede man, at skiulykker ikke var med i den almindelige police. Så hvis man vil være dækket på sin skiferie, skal man de fleste steder tegne en udvidet forsikring, forklarer han.

I Sverige og Norge har man dog en særaftale med Danmark, der betyder, at man i disse lande får dækket sin hjemtransport, hvis man kommer til skade på sin ferie.

- Det kan også være årsagen til, at kun 80 procent af skituristerne tegner rejseforsikring, mener Ole Vidstrup og henviser til rundspørgen af Kantar Gallup.

Hos Gjensidige Forsikring anbefaler man dog fortsat, at man altid tegner rejseforsikring. Også selvom man er på ferie i Norge og Sverige.

- Det er muligt, at hjemtransporten er dækket, men det er ikke sikkert, man får den mest komfortable tur. Måske er det så med et tog og ikke med fly. Det kan også være, at man bliver syg i starten af sin ferie og gerne vil være dækket i forhold til tabte feriedage. Eller gerne vil have nogen at ringe til, som kan hjælpe med alt det praktiske. Så vi anbefaler altid en rejseforsikring, siger kommunikationskonsulent Søren Moth Frederiksen fra Gjensidige Forsikring.

Han oplyser desuden, at omkring 70 procent af alle anmeldte skader sker i Østrig og Norditalien.

Undersøgelsen fra Kantar Gallup er lavet i november 2018 blandt 1048 repræsentativt udvalgte danskere, der enten planlægger en skiferie eller har været afsted inden for de seneste fem år.

Hver femte står på ski uden rejseforsikring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce