Flere indvandrere kommer i job

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (yderst til højre) på besøg på Pressalit i Ry sammen med udlændigeminister Inger Støjberg og formand for 3F Per Christensen. Her mødte de en af de flygtninge, der er kommet på arbejdsmarkedet, Omar Adnan Shaikhu fra Syrien. Arkivfoto: Mette Mørk

Flere indvandrere kommer i job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På tre år er 45.000 flere ikke vestlige indvandrere og efterkommere kommet i job. - Vi har fundet opskriften. Nu skal den bare udbredes, siger chefkonsulent i DA.

Arbejdsmarked: Indvandrere overgår langt danskere i beskæftigelsessystemet, når det handler om at få en større andel ud på arbejdsmarkedet. Det er stadig blot hver anden indvandrer eller efterkommer med ikke vestlig baggrund, der er i beskæftigelse, men på tre år er andelen steget med 6,4 procentpoint, hvor den generelle stigning blot har været på 2,7 procentpoint. Det viser helt nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Ialt drejer det sig om, at 45.000 flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er kommet i beskæftigelse fra midten af 2015 til sidste halvdel af 2018.

Ifølge chefkonsulent på integrationsområdet i Dansk Arbejdsgiverforening, Rasmus Brygger, er stigning især drevet af, at vi er blevet langt bedre til at få nytilkomne flygtninge i arbejde.

- Det er ikke raketvidenskab at få flygtninge i job. Flygtningekrisen i 2015-2016 skabte en brændende platform, der gav anledning til en trepartsaftale, hvor indsatsen blev forbedret. Helt konkret blev der skabt et fokus på at møde mennesker med høje forventninger, at turde stille krav og at gøre bedre brug af midler som virksomhedspraktik og løntilskud. Det er en opskrift, vi kan se virker. Den bliver ikke i nær samme grad brugt på indvandrere, der har været i landet i mange år og som er kommet til at sidde fast i kontanthjælpsystemet. De bliver ikke mødt med samme forventninger, bliver ofte ikke sanktioneret, når de ikke lever op til reglerne og får ikke samme tilbud om praktik f.eks. De skal have den samme dedikerede indsats som de nytilkomne, hvis vi skal se samme udvikling for dem. Det gælder også kvinderne, som heller ikke er med på udviklingen i samme grad som mændene, siger Rasmus Brygger.

Han siger, at en del af landets kommuner kan lære meget af kommunerne på den københavnske vestegn.

- De har haft mange indvandrere i længere tid og har derfor valgt at prioritere det højere, give mere virksomhedspraktik og stille flere krav, siger Rasmus Brygger.

Højdespringerne i kommunerne
Disse kommuner har mellem andet kvartal 2015 og tredje kvartal 2018 haft den største stigning i andelen af ikke vestlige indvandrere og efterkommer på arbejdsmarket. Tallene viser stigningen i procentpoint.Mænd:

1. Fanø: 26

2. Syddjurs: 24,8

3. Bornholm: 24,8

4. Lemvig: 24,5

5. Nordfyns: 24

6. Stevns: 22,8

7. Odder: 22,5

8. Rebild: 21,8

9. Middelfart: 21

10. Morsø: 21

Kvinder:

1. Fanø: 18,5

2. Jammerbugt: 12,3

3. Dragør: 10,1

4. Solrød: 9,8

5. Furesø: 9,4

6. Aabenraa: 9,3

7. Bornholm: 9,3

8. Stevns: 9,1

9. Thisted: 7,8

10. Høje-Taastrup: 7,7

Kilde: Svar fra Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til Folketingets Beskæftigelsesudvalg baseret på Danmarks Statistik og Finansministeriet.
Rasmus Brygger, chefkonsulent i DA. PR-foto
Rasmus Brygger, chefkonsulent i DA. PR-foto

Stor succes med lidt malurt

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kalder tallene et udtryk for en "integrationssucces af store dimensioner".

- Dog med det lille malurt i bægeret, at vi stadig har udfordringer med kvindernes erhvervsfrekvens, siger Troels Lund Poulsen.

- Men stadig er det blot er hver anden med ikke vestlig baggrund, som er i job, mens det er syv ud af ti generelt. Hvor højt kan man realistisk nå med den gruppe?

- Jeg mener, at vi som minimum skal tilstræbe seks ud af ti. Der er et potentiale for at komme ti procentpoint højere i disse gode økonomiske tider, hvor der er mange jobåbninger.

- Hvad er de primære årsager til stigningen?

- Det er en kombination af gode økonomiske tider og en målrettet indsats fra en lang række af landets kommuner, som jeg gerne vil give en stor, uforbeholden ros.

- Er der for lidt fokus på kvinderne?

- Stigningen i erhvervsfrekvensen for mændene er otte procentpoint og 4,8 for kvinderne. Det er simpelthen ikke godt nok. Vi har været for blødsødne til at stille de samme krav til kvinder med ikke vestlig baggrund, som vi stiller til danske kvinder. Det er en misforstået omsorg, der gør, at man får lov at gå på passiv forsørgelse i 10-15 år for nogle, og det sætter sig i tallene.

- Hvor kommer den omsorg fra?

- Historisk har man helt sikkert taget for meget hensyn til kultur og religion. Man må bare sige, at det giver en lavere beskæftigelsesgrad, når man ikke stiller de rette krav til dem.

- DA lavede i april en analyse, der giver et billede af, at det i høj grad er nye flygtninge og indvandrere i Danmark, der kommer i arbejde. Skal vi gøre noget særligt for dem, der har været her i mange år og sidder i kontanthjælpssystemet?

- Det mener jeg. Man bliver nødt til højere grad at lave en håndholdt indsats for dem, der har været her i mange år. Vi ser jo, at den målrettede indsats de sidste fire år har givet en langt højere beskæftigelsesgrad. Når det kan lade sig gøre for nye i Danmark, kan det også for andre grupper, siger Troels Lund Poulsen.

Indvandrere og arbejdsmarkedet i tal
45.000 flere indvandrere og efterkommere af ikke vestlig baggrund er kommet i arbejde mellem andet kvartal af 2015 og tredje kvartal af 2018.6,4 procentpoint er beskæftigelsesgraden steget for gruppen i den periode. Bryder man tallet ned på kvinder/mænd er det 4,8 for kvinder, 8 for mænd. Stigning i samme periode for borgere i Danmark generelt har været på 2,7 procentpoint.

51 procent af ikke vestlige indvandrere og efterkommere er nu på arbejdsmarkedet - 96 procent af dem er i ordinær beskæftigelse. Bryder man tallet ned på kvinder/mænd er det 47 for kvinder, 55 for mænd. For borgere i Danmark generelt er beskæftigelsesgraden 71 procent.

506.570 indvandrere og efterkommere i Danmark har oprindelse i ikke vestlige lande.

Kilder: Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og Danmarks Statistik.

Flere indvandrere kommer i job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce