Falberts gabestok: Lars Løkkes plan for elbiler er ulovlig

Bent Falbert, debattør, fhv. chefredaktør.

Falberts gabestok: Lars Løkkes plan for elbiler er ulovlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I valgkampens hektiske konkurrence om at vise det grønneste ansigt gik Lars Løkke Rasmussens forslag ud på at indføre en million elbiler inden 2030 og forbyde benzin- og dieselbiler i 2035.

Rystende tale til en nation, der fortrinsvis kører rundt i halvgamle vogne. Vi forurener - javel - men vi kører.

Forbløffende nok slap han skadesløs fra projektet. Men ingen af delene kommer til at ske. Det vil simpelt hen være ulovligt at forbyde diesel- og benzinbiler til fordel for elbiler. EU-landene har nemlig - efter flere års forhandlinger - aftalt en fælles typegodkendelse af biler og en fælles standard for CO2-udledningen i 2030. Derfor kan det ikke lade sig gøre at indføre særlige danske forbud eller CO2-grænser.

Det véd en statsminister selvfølgelig. Derfor er det ganske forbavsende, at netop Løkke optræder som anarkist, for han plejer at tale varmt for, at Danmark skal overholde internationale aftaler. Men den grønne konkurrence mellem partierne er åbenbart så hård, at den driver ham ud, hvor isen ikke kan bære.

Derude kan han møde valgkampens røde krigere, som hader biler - dog fraset ministerbiler. Deres dilemma er, at hvis de ikke afgiftsfritager el-biler, bliver der solgt for få af dem. De er nemlig dyre i anskaffelse fra fabrikkerne. Til gengæld er de billige i vedligeholdelse.

Omvendt: Hvis de ret dyre elbiler holdes fri af registreringsafgift, får statskassen et anseligt minus. Bilbranchen og Forenede Danske Motorejere vil have registreringsafgiften fjernet fra alle elbiler til under 400.000. Bilister indbringer for tiden 52 milliarder kroner i afgifter. De penge er svære undvære i statshusholdningen. Skatteministeren vil se endnu mere elendig ud, end han plejer, hvis de går tabt.

Skal bare nogle af dem hentes som kompensation for dalende registreringsafgifter, bliver politikerne nødt til at tage dem fra det økonomiske råderum - og dét kan blive en laaaang forhandling.

Men der er masser af andre problemer med omstilllingen til elbiler. Der er så småt modeller på vej, som kan køre 400 kilometer på en opladning. Men der mangler fortsat en million ladestandere og 15.000 kilometer kabler til at føre strømmen hurtigt frem i Danmark.

Folk med egen indkørsel kan købe en ladestander for 10.000 kroner. Andre må forlade sig på offentlige p-pladser eller servicestationer (det er dem, hvor man selv yder al service, fordi der bag disken står en pige på 18, som intet aner om biler, og hvis tekniske færdigheder rækker til at konstruere en hotdog).

Efterspørgslen efter strøm bliver voldsom. Men dét er ifølge Dansk Energi nok det krav, der lettest lader sig indfri. Det lykkes formentlig at få rejst de meget omtalte vindmølleparker til søs og få dem forbundet med landjorden via drabelige kabler, der kan transmittere al energien til forbrugerne.

Elnettet ejes af elselskaberne. Det er aldrig aftalt, hvordan der skal investeres, og hvem der skal tage regningen, hvis noget går galt. Overskridelser er jo ikke helt uden fortilfælde, når det gælder store offentlige arbejder. Men det er Folketinget, der bestemmer, med regeringen som udfarende kraft, så Mette Frederiksen og hendes energiminister går et travlt efterår i møde, hvis det ellers lykkes hende at komme frem til den store stikkontakt.

I mange år har der ikke været brug for at tænke store elektriske tanker, For ganske vist har vi hele tiden anskaffet nye elektriske apparater og anlæg, men samtidig er de blevet mere og mere økonomiske i drift. Elforbruget har derfor ligget fast længe.

Det vil lette forsyningssikkerheden, hvis det lykkes at opdrage bilister til at lade deres biler op om natten. Vanskeligheden bliver at sikre, at der er adgang til et tilstrækkeligt antal ladestandere. For allerede nu er det et problem i visse bydele at finde et sted at parkere lovligt. Det er noget, beboere på Københavns Østerbro for eksempel kan bruge halve timer på hver dag.

Dét har EU ingen mening om. Men elbilernes skæbne i Danmark hviler altså på en EU-aftale. Sådan én er som unge piger og roser: Den varer, så længe den varer.

Bilister indbringer for tiden 52 milliarder kroner i afgifter. De penge er svære undvære i statshusholdningen. Skatteministeren vil se endnu mere elendig ud, end han plejer, hvis de går tabt.

Falberts gabestok: Lars Løkkes plan for elbiler er ulovlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce