De tre vigtigste opgaver efterforskeren havde på dagen med togulykken

Leder af Havarikommissionen, Bo Haaning. Foto: Michael Bager

De tre vigtigste opgaver efterforskeren havde på dagen med togulykken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Souschef og leder af jernbaneenheden hos Havarikommissionen, Bo Haaning, forklarer, hvad der var hans tre vigtigste opgaver på dagen med togulykken.

1. Stoppe ulykken

Først og fremmest skal vi sikre, at ulykken er stoppet, og hvis der er en risiko for, at den kan gentage sig andre steder, skal vi sikre, at det ikke sker. Vi skal finde ud, hvad er der sket og i en vis udstrækning hvorfor, selv om det også er noget, vi skal arbejde med senere. Er der nogen risiko andre steder, som vi skal gøre opmærksom på? Derfor udsendte vi en advarsel mod de såkaldte lommevogne i hele Europa allerede få dage efter.

2. Sikre spor på ulykkesstedet

Vi har en meget vigtig opgave med at sikre alle de flygtige spor, der kan forsvinde på ulykkesstedet eller i forbindelse med at toget bliver kørt væk. Derfor gennemgår vi alt på stedet, før vi flytter toget.

3. Sørge for dokumentation

Alt skal dokumenteres, så vi har styr på ulykkesstedet og både godstoget og passagertoget, også efter vi har flyttet dem væk. Det gør vi i samarbejde med politiet, som sørger for, at alt bliver gennemfotograferet, så vi har alt på plads, før det bliver fjernet af Banedanmark. Det gør, at vi har bedre mulighed for efterfølgende kan gå tilbage og finde den måske afgørende brik, der fuldender puslespillet. Måske får vi kun brug for en tiendedel af de informationer, vi samler, men vi skal have muligheden for at se på alle de væsentlige ting fra selve ulykken.

De tre vigtigste opgaver efterforskeren havde på dagen med togulykken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce