Regioner: Kampen om regionernes aflivning eller overlevelse er gået ind i en fase, hvor de fem regioner via deres interesseorganisation, Danske Regioner, bider fra sig. I dag går de således til modangreb på Sundhedsministeriet, som i en opgørelse over ventetider på operationer påviser kæmpe forskelle fra region til region.

Opgørelsen er udfærdiget af Sundhedsdatastyrelsen og omtalt i Berlingske Tidende mandag. Den beskæftiger sig med de 20 behandlinger, hvor de regionale ventetidsforskelle er størst. Her kunne man se forskelle på over et år fra landsdel til landsdel; det gjaldt operationer på øreknogler, hvor der var hele 377 ventetidsdage i forskel på den dårligst placerede region, Sjælland, og den bedst placerede, som var Nordjylland.

Men den slags opgørelser kan ikke bruges som argument i diskussion om regionernes fortsatte eksistens, fremfører formanden i Danske Regioner, Stephanie Lose (V), der også er regionsrådsformand i Region Syddanmark. Statslige størrelser som politi og domstole for ekesmpel udviser endnu større forskelle i respons- og sagsbehandlingstider, fremhæver hun og sætter tillige spørgsmålstegn ved den måde, som tallene er blevet gjort op på.

- Helt generelt arbejder vi hele tiden på at mindske ventetiderne, og lige nu er vi på et historisk lavt niveau. Hvad angår de regionale forskelle handler det om, at vilkårene ikke er ens. Der mangler hænder rundt omkring, og flere steder er der ubesatte stillinger. Det vil en nedlæggelse af regionerne ikke ændre på, siger Stephanie Lose.

Tvivler på retvisende billede

Hun er også skeptisk over for den måde, som Sundhedsministeriet har opgjort tallene på.

- Umiddelbart ser tallene fejlbehæftede ud, og jeg tvivler på, de giver et retvisende billede. Som eksempel kan jeg nævne en enkelt af de operationsformer, der er med i opgørelsen: operationer på næseskillevæg. Her er ventetiden i Region Midtjylland opgjort til 152 dage. Men går man ind på Mitsygehusvalg.dk, kan man se, at der er plads i for eksempel Holstebro inden for fire uger - og vil man bevæge sig til Vejle, er ventetiden nede på en uge.

- Desuden virker det besynderligt, at i den region, Syddanmark, der står stærkest på netop den type operationer, har man medtaget 62 procent af operationerne, men kun 13,5 procent af operationerne i Midtjylland, der står dårligst. Det forekommer mig at være en påfaldende måde at sammenligne på, det virker ikke særligt konsistent. Hvis man skal sammenligne, bør det ske med sammenlignelige størrelser, siger Stephanie Lose.

Men her er det Stephanie Lose, der bevæger sig ud i noget, der ikke er sammenligneligt, fremgår det af reaktionen fra Sundhedsministeriet, da avisen Danmark forelagde Stephanie Loses kritik. Sagen er, lyder det fra ministeriet, at tallene fra Sundhedsdatastyrelsen er fra 2017 og omfatter kun ventetider til behandling, mens tallene på mitsygehusvalg.dk er forventede, aktuelle tal til såvel undersøgelse som behandling.

- Sundhedsudspil ændrer intet

I mandagens artikel i Berlingske Tidende siger Loses partifælle, Venstres sundhedsminister Ellen Trane Nørby, at det er "helt vildt" med så store forskelle. Hun ser opgørelsen som endnu et argument for at gennemføre regeringens sundhedsudspil, der, hvis det gennemføres, vil nedlægge regionerne:

- Det er derfor, vi ikke kan have fem sundhedsvæsener. Patienterne har samme rettigheder, uanset hvor i landet de bor, sagde sundhedsministeren og gentog dermed sin pointe fra avisen Danmarks store interview med hende lørdag om, at "for mange steder har man fem sundhedsvæsener i stedet for ét Sundhedsvæsen Danmark".

Det ræsonnement savner logik, mener Stephanie Lose.

- Der er ikke noget i regeringens udspil, der får ventetiderne til at falde. Der vil stadig være fem selvstændige sundhedsforvaltninger, som vil have de samme problemer med for eksempel af få besat ledige stillinger forskellige steder i landet. Det vil være de samme læger og de samme hospitalsledelser. Hvad der skulle få dem til på mirakuløs vis til at skabe et ensartet niveau for ventetider, mangler at blive forklaret, siger Stephanie Lose.

- Værre med politi og domstole

Hun gør i den forbindelse opmærksom på erfaringerne med strukturer med statsligt ansvar. De giver ingen garanti for ensartethed, mener hun og nævner som eksempel politiets responstider, som i en opgørelse fra 2017 varierer fra seks minutter i nogle dele af landet til 23 minutter andre steder.

- Det viser, at politiets responstider varierer mere end ambulancernes. Tilsvarende har domstolene en meget stor spredning af deres sagsbehandlingstider, de varierer mere end regionernes evne til at leve op til udredningsretten for eksempel. Så jeg har alt i alt meget svært ved at se, hvordan en ny struktur på lige netop sundhedsområdet skulle sikre ens serviceniveau over hele landet, siger Stephanie Lose.