Bestseller-milliardærs børn dræbt i terrorangreb

Anders Holch Povlsen og hans hustru, Anne Holch Povlsen, har mistet tre af deres fire børn. Arkivfoto: Kim Haugaard

Bestseller-milliardærs børn dræbt i terrorangreb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre børn af Anders Holch Povlsen har mistet livet under bombeangrebene søndag i Sri Lanka.

Tre børn fra samme danske familie har mistet livet ved de bombeangreb, der søndag ramte Sri Lanka. Det bekræfter Bestseller, som familiens far, Anders Holch Povlsen, ejer, til flere medier herunder Ekstra Bladet, TV2 og B.T.

Til samtlige medier skriver Bestsellers chef for kommunikation, Jesper Stubkier:

- Det kan vi desværre bekræfte. Vi beder jer respektere privatlivets fred, og vi har derfor ingen yderligere kommentar.

46-årige Anders Holch Povlsen og hans hustru Anne Holch Povlsen har sammen fået fire børn.

Erhvervsmediet Forbes anslår, at han er god for over 50 milliarder kroner. Det kvalificerer ham til en plads som nummer 252 på Forbes' liste over verdens rigeste personer.

Bestseller er koncernen bag en række tøjmærker såsom Jack&Jones, Vero Moda, Only, Selected og Pieces.

Søndag har otte eksplosioner dræbt mindst 290 personer i Sri Lanka. De første seks eksplosioner skete nogenlunde samtidig og ramte tre hoteller og tre kirker.

En retsmediciner fra de srilankanske myndigheder har fortalt nyhedsbureauet AP, at der ved de første seks eksplosioner var tale om mindst syv selvmordsbombere.

Udenrigsministeriets Borgerservice har tidligere bekræftet, at tre danskere er blandt de dræbte. Det står ikke klart ved hvilken af eksplosionerne, de tre er omkommet.

Efter de seks indledende eksplosioner var der søndag to yderligere eksplosioner. En ved et mindre hotel og en ved en adresse, som politiet i Sri Lanka ville ransage.

Indtil videre er 13 personer anholdt. En af personerne er ifølge politiets talsmand, Ruwan Gunasekara, føreren af bilen, der har bragt selvmordsbomberne til deres destinationer.

En talsmand fra regeringen i Sri Lanka ved navn Rajitha Senaratne oplyser, at det er tale om en lokal islamistisk gruppe med hjælp fra et "internationalt netværk".

Familien Holch Povlsen
Anders Holch Povlsen er ejer af den store koncern Bestseller, der dækker over et væld af butikker, såsom Jack & Jones, Vila, Only og Vero Moda.

Anders Holch Povlsen er ældste søn af Troels og Merete Holch Povlsen, der sammen grundlagde Bestseller i Ringkøbing i 1975. Siden rykkede virksomheden til Brande, hvor den i dag har hovedsæde.

Som 28-årig overtog Anders Holch Povlsen virksomheden efter sine forældre, og ifølge erhvervsmagasinet Forbes er hans formue i marts 2019 opgjort til cirka 42 milliarder danske kroner. Det gør ham ifølge opgørelsen til klodens 252. rigeste person.

Anders Holch Povlsen er gift med Anne Holch Povlsen og sammen har parret fået fire børn, hvor af de tre omkom under terrorangrebet i Sri Lanka søndag 21. april.

Familien er bosat på godset Constantinsborg ved Årslev Engsø vest for Aarhus.

Troels og Merete Holch Povlsen overtog i 1995 godset Gyllingnæs, der er beliggende udenfor Gylling og tæt ved Horsens Fjord. Her bor parret fortsat.

Bestseller-milliardærs børn dræbt i terrorangreb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce