Affald lyver aldrig


Affald lyver aldrig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jeanette Varberg, museumsinspektør, Nationalmuseet
Søren E. Alwan
Danmark. 

På kant: Som arkæolog har jeg altid været glad for affald, for det lyver aldrig. Vores affald afslører meget mere om, hvem vi er end hvad vi selv vil indrømme. Hvis man præsenterer et spørgeskema om madvaner til en husholdning vil affaldet med stor sandsynlighed afsløre flere vinflasker, sodavandsdåser og slikpapir end anført i skemaet.

Derfor er det også afslørende, at verdenshavene flyder over af plastik, når vi alle sammen godt ved at det er forkert at smide affald i naturen. Men menneskets umiddelbare behov for at skille sig af med affald her og nu og en ældgammel vane med at smide affaldet i vandet er næsten umuligt at ændre.

Alligevel er der håb. For selv om vi er nogle svin i naturen, så er vi dog kommet så langt i erkendelsesprocessen at vi nu i vores tid har indset problemet. Og så er vi begyndt at gøre det vi er bedst til, nemlig at opfinde en løsning på problemet. I Aarhus har kommunens afdeling ITK-afdeling (Innovation, teknologi og kreativitet) i samarbejde med Aarhus Havn i fredags indsat en vanddrone kaldet Wasteshark. Den fungerer i store træk som robotstøvsugeren hjemme i stuen.

I stedet skal den samle plastik og andet affald op fra havnen. Det er elegant, enkelt og genialt. Selvom mennesket opfører sig dumt i forhold til naturen, så kompenserer vores innovative ideer heldigvis for en del af de problemer vi skaber. Og bare rolig, der er stadig rigeligt med affald til fremtidens arkæologer. De skal nok få en del at se til om 1000 år.

Affald lyver aldrig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce