Verdens bedste vuggestue


Verdens bedste vuggestue

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Af Louise Fredslund, Ryvej 60, Østbirk

Læserbrev - "Det er så skønt at bo på landet," siger man, og hvor er det sandt. For i idylliske omgivelser ligger der i Voerladegård en meget dejlig gård, der rummer en fantastisk vuggestue.

Da jeg fødte min første søn, blev jeg, som så mange andre mødre, fyldt med overvældende følelser og en ubeskrivelig kærlighed til dette lille væsen, og da jeg skulle begynde at overveje pasning til min lille guldklump, blev jeg fyldt med panik, for intet kunne jo være godt nok til dette lille unikke væsen.

Men der tog jeg fejl.

Min mand og jeg havde læst om "Kastanjegården" i Uge Bladet, og besluttede os for at besøge stedet. Og hold da op en positiv oplevelse. En fuldstændig nyrenoveret vuggestue, der er indrettet så hyggeligt, at man føler, man træder ind i stuen hos en stor lykkelig familie. Dejlige lyse lokaler med masser af plads til spændende indendørsaktiviteter.

Legepladsen ligger med udsigt over marker, og med heste gående i baggrunden og en sød lille kanin i bur. Dejlig stor legeplads med sandkasse, køretøjer, rutchebane og meget, meget mere - sikke et paradis for børn.

Vi havde en god snak med det fantastiske personale, og vi gik begge derfra med ro i maven og var enige om, at her ville vores søn få nogle gode år - og det blev to skønne år både for mor/far og barn.

Hver eneste dag i vuggestuen byder på nye, spændende aktiviteter både inde og ude. Det er utroligt hvor mange spændende ting, man prøver, selvom man ikke er så stor endnu.

Der er stor variation, og børnene bliver set og hørt, som den de er - der bliver i den grad taget hånd om det enkelte barns behov, og både forældre og barn bliver taget imod hver eneste morgen med store smil og kram.

Man får en følelse helt ned i maven af, at man betyder mest i hele verden. Som forælder kan man også 100% regne med, at der er en up-date på, hvordan dagen er gået, når man henter sit barn om eftermiddagen.

Derudover følger mange søde beskeder og billeder i løbet af dagen, så man ved, at ens guldklump har det godt. Det er selvfølgelig mest i starten, men ofte modtager man et sødt billede og en dejlig sms. Det varmer så meget.

Der er i den grad overskud blandt personalet, og man ser dem altid kravle rundt på gulvet eller rode rundt i sandkassen sammen med børnene - en meget oprigtig interesse for børnene.

Derudover er jeg imponeret over deres måde at "tackle" en mor som mig, der i den grad havde svært ved at undvære min søn. Så omsorgsfulde både overfor barn og forælder. En anden ting, der også må nævnes, er det fantastiske køkken, vuggestuen rummer. Der dufter altid dejligt af lækre hjemmebagte boller, varieret og sund mad - det er utroligt, hvad de finder på og selvom man "kun" er vuggestue barn, så bliver der disket op med påskefrokost med sild, rejer og æg, samt andesteg og brunede kartofler til jul. Det er da for skønt. Susanne, som ejer dette skønne sted, kan ALT i et køkken, og det får forældre glæde af til de mange arrangementer, der er i løbet af året, og også børnenes bedsteforældre inviteres to gange om året på besøg, hvor de hygger sig sammen med børnene og nyder Susannes mange lækkerier.

Der er ingen tvivl om, at vi som familie havde to skønne år på Kastanjegården, og heldigvis har jeg lige afleveret et hold tvillinger derude, så jeg igen kan komme dagligt på denne skønne gård, der i den grad giver all inclusive på omsorg, kærlighed, spændende aktiviteter, mad, ja jeg kunne blive ved, så jeg vælger bare at skrive all inclusive på alt.

Verdens bedste vuggestue

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce