Vej-sammenfald giver misforståelser: Fyrværkerisalg får opkald fra bekymrede kunder

Charlotte Pedersen slår fast, at Krudthuset på Hårupvej ved Brædstrup ikke har det fjerneste at gøre med en politisag, hvor der blev fundet ulovligt fyrværkeri på en anden gård, der tilfældigvis også ligger på Hårupvej. Foto: Peter Hald

Vej-sammenfald giver misforståelser: Fyrværkerisalg får opkald fra bekymrede kunder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politisag har intet med fyrværkeri-virksomheden Krudthuset at gøre. Vejnavne-sammenfald har skabt forvirring.

Brædstrup: I disse dage har familien Pedersen på Hårupvej 12 ved Brædstrup meget travlt. De driver nemlig virksomheden Krudthuset, der i de seneste 14 år har solgt fyrværkeri i dagene op til nytår.

I spidsen for Krudthuset er det ægteparret Charlotte og Laurids Pedersen, der i år har grund til at slå et ekstra slag for deres familievirksomhed.

Problemet er, at vejnavnet Hårupvej kom i fokus, da det kort før jul kom det frem, at en 32-årig mand var blevet sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven, fordi han på ulovlig vis havde oplagret 1000 kanonslag og andet kraftigt professionelt fyrværkeri på en gård, der tilfældigvis også ligger på Hårupvej - men altså slet ikke ved nummer 12.

- Politisagen har ikke det fjerneste med Krudthuset at gøre. Vi sælger kun konsumfyrværkeri, understreger Charlotte Pedersen.

Men fordi der er tale om samme vejnavn - Hårupvej er i øvrigt ret lang - har episoden givet anledning til misforståelser og en hel del bekymrede opringninger til Krudthuset, fordi folk gerne ville vide, om Krudthuset stadig har åbent.

- Selvfølgelig har vi åbent - ganske som vi plejer frem til og med 31. december. Vi er som nævnt ikke blandet ind i sagen om det ulovlige fyrværkeri. Om den sag vil påvirke vores salg kan jeg ikke sige noget om endnu. Hovedparten af vores salg sker i de sidste par dage op mod nytår, siger Charlotte Pedersen.

For mig betyder sikkerhed alt.
Laurids Pedersen, indehaver af Krudthuset

Fokus på sikkerhed

Charlotte Pedersen og ægtemanden Laurids slår fast, at de altid har lagt meget vægt på sikkerhed og overholdelse af lovgivningen.

Laurids Pedersen er uddannet festfyrværker. Han har tilladelse til at stå for affyring af fyrværkeri for eksempel ved bryllupper og konfirmationer. Og med 14 års erfaring i branchen ved han, at det gælder om at behandle fyrværkeri fornuftigt.

Charlotte Pedersen gør opmærksom på, at kombinationen af alkoholindtagelse og fyrværkeri kan være yderst farlig:

- Man skal ikke affyre fyrværkeri, hvis man har drukket alkohol, så her hos os kan man først få noget at drikke, efter fyrværkeriet skudt af. Det er "mors regel", siger Charlotte Pedersen med et glimt i øjet, men også med fasthed i stemmen.

Vej-sammenfald giver misforståelser: Fyrværkerisalg får opkald fra bekymrede kunder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce