Unge i Brædstrup kan få et nyt samlingssted

- Vi har i Sund By erfaring med, at en cafe for unge kan være et godt sted at udbygge deres netværk, og vi har i forvejen stor succes med en ungdomscafe i Kildegade i Horsens, siger Kristina Norup fra Sund By. Privatfoto

Unge i Brædstrup kan få et nyt samlingssted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu er der lagt op til, at unge i Brædstrup kan være med til at danne en ungdomscafé.

Brædstrup: En hel del unge i Brædstrup har efterlyst et samlingssted, hvor de kan mødes under uformelle former. Det kan eventuelt være en ungdomscafé, hvor de kan mødes og hygge sig og ikke mindst få en mulighed for at opbygge et netværk.

Nu begynder de tanker at blive mere konkrete. Tirsdag 4. september vil Horsens Kommunes Sund By-medarbejdere i samarbejde med Brædstrup lokalråd arrangere en såkaldt pop-up cafe for unge i aldersgruppen 16 til 29 år på Tinghuset i Brædstrup i tidsrummet fra klokken 19 til 21.

Denne pop-up café bliver et arrangement, hvor de unge kan møde op og høre noget om, hvilke planer og tanker man gør sig for en eventuel ungdomscafe i Brædstrup - og de kan selv bidrage med gode ideer.

Arrangementet er også beregnet for dem, der kunne tænke sig at arbejde som frivillige i et samlingssted for unge.

Vi får brug for frivillige, der kan være med til at drive en cafe.
Kristina Norup, medarbejder i Sund By

Brug for frivillige

I pop-up-cafeen vil elever fra Horsens Produktionshøjskole spille musik, og der er lagt op til hygge og samtale.

Sund By-medarbejderne håber, at der både kommer mange unge og kommende frivillige.

- Vi får brug for frivillige, der kan være med til at drive en cafe en aften om måneden, eller hvad der viser sig at være opbakning til, lyder det fra Kristina Norup fra Sund By.

Ideerne om et samlingssted for Brædstrups unge kommer af, at Horsens Sund By og Brædstrups lokalråd i vinteren 2018 gennemførte en behovsundersøgelse blandt de 16-29 årige. Og det stod klart, at Brædstrups unge især efterlyste et fælles mødested og mere klarhed over de tilbud, der allerede findes i byen.

- Vi har i Sund By erfaring med, at en cafe for unge kan være et godt sted at udbygge deres netværk, og vi har i forvejen stor succes med en ungdomscafe i Kildegade i Horsens, som hovedsagelig henvender sig til unge, som mangler et netværk. Vi erfarer, at mange unge i dag føler sig pressede og stressede, ligesom mange mangler et ordentligt netværk, siger Kristina Norup.

At man har valgt Tinghuset på Østergade som ramme for pop-up cafeen den 4. september, er ikke udtryk for, at en kommende ungdomscafe i Brædstrup skal ligge lige netop her. Placeringen af cafeen er slet ikke afgjort endnu, understreger Kristina Norup.

Unge i Brædstrup kan få et nyt samlingssted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce