Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Unge efterlyser mødested: Nu får de måske deres egen café

En kommende ungdomscafé i Brædstrup kan få beliggenhed ved den lokale ungdomsskole, som dette billede er fra. Arkivfoto

Unge efterlyser mødested: Nu får de måske deres egen café

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens Sund By overvejer at oprette en ungdomscafé i Brædstrup. Sund By efterlyser nu initiativrige unge, som vil være med til at få cafeen op at stå.

Brædstrup: Horsens Sund By undersøger for tiden muligheden for at etablere en ungdomscafé i Brædstrup. Det sker efter, at byens unge generelt efterlyser et fælles mødested i byen.

Horsens Sund By satte i vinter en behovsundersøgelse i gang blandt de 16-29 årige sammen med Brædstrup Lokalråd, hvor formålet var at undersøge de unges muligheder og behov i byen. Ifølge udviklingskonsulent i Horsens Sund By, Ingunn S. Jacobsen, efterlyser byens unge især to ting.

- De unge vil gerne have mere klarhed over de tilbud, der allerede findes i byen, og derudover efterlyser de et fælles mødested. Derfor prøver vi nu i Horsens Sund By, om vi kan lave en café, hvor de unge kan komme og mødes, siger Ingunn S. Jacobsen.

Vi tror på, at en café for de unge kan være et godt sted at udbygge sit netværk og bare være sammen på en anden måde, end man kan i skolen eller i sportsklubben.
Ingunn S. Jacobsen, udviklingskonsulent i Horsens Sund By

Efterlyser unge

Horsens Sund By har i forvejen stor succes med en ungdomscafé i Kildegade i Horsens, som hovedsagelig henvender sig til unge, som mangler netværk. En ny ungdomscafé i Brædstrup vil derimod både henvende sig til unge med et godt socialt netværk, men også til mere ensomme unge, lyder det fra udviklingskonsulenten i Sund By.

- Ifølge en undersøgelse fra Region Midtjylland er mange unge i dag presset og stresset, og mange mangler et ordentlig netværk. Derfor mener vi, at en hyggelig café, hvor de unge kan trække stikket for en stund og slappe af i hinandens selskab, kan være en god idé. Nu er vi så nysgerrige efter, om de unge i Brædstrup har det behov. Vi er selvfølgelig ikke ude på at opfinde en problematik, som ikke er der, siger Ingunn S. Jacobsen.

Horsens Sund By vil frem til august undersøge, om der er opbakning til ideen om en ungdomscafé i Brædstrup. En kommende café kan i så fald ligge ved biblioteket eller ved ungdomsskolen.

- Hvis der er nogle blandt byens unge, som har lyst til at danne en café i Brædstrup sammen med Sund By, må de gerne henvende sig til mig, siger Ingunn S. Jacobsen.

Udviklingskonsulent Ingunn S. Jacobsen i Sund By kan kontaktes på tlf. 22 61 73 43.

Unge efterlyser mødested: Nu får de måske deres egen café

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.