Ungdomsskole åbnede i nye lokaler

Der blev tændt op i grillen til en aften fyldt med masser af aktiviteter, da ungdomsskolen i Brædstrup bød velkommen til en ny sæson i nye lokaler. Foto: Henrik Sandvad

Ungdomsskole åbnede i nye lokaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den stod på musik, spil og rigtig meget hygge, da ungdomsskolen i Brædstrup torsdag aften åbnede for den nye sæson i helt nye lokaler på Skolegade 7.

Brædstrup: Der var tændt op i grillen, for musikken og en omgang fodbold på Playstation, da ungdomsskolen i Brædstrup torsdag aften tog hul på en helt ny sæson. Sæsonåbningen er i år lidt speciel, fordi der samtidig var indvielsen af de nye lokaler på 1. sal på Skolegade 7, hvor musikskolen også bor. Her skal de to institutioner frem over bo i et bofællesskab, og lederen af Brædstrup Ungdomsskole ser frem til samarbejdet.

- Vi har allerede et godt samarbejde med musikskolen, og jeg håber, vi kan udnytte, at vi nu er samlet i et hus, og vi får et godt fællesskab op at køre. Vi har i hvert fald en oplagt mulighed for, at eleverne i musikskolen kan se klubben an og omvendt, og vi kan bruge hinanden, sagde Peter Østergaard lige før åbningen.

Brædstrup Ungdomsskole har fået cirka 130 kvm at boltre sig på i sine nye lokaler, hvor der både er rum til bordtennis og bordfodbold, et stort fælleslokale, tv-stue, stort køkken, et kreativt værksted og gode udearealer.

- Vi er rigtig glad for vores nye hus, og der er mange muligheder her. Vi har med vilje gjort, at det står lidt råt med hvide vægge. Så er det nemlig op til børnene at dekorere dem, så de også føler, at de har noget at sige, og det er deres sted. Ungdomsskolen skal gerne være et sted, hvor man må lidt flere ting, end man må i skolen, sagde Peter Østergaard.

I det store fællesrum var der gang i fodboldspillet på Playstation, og det var både populært blandt børn og voksne. Foto: Henrik Sandvad
I det store fællesrum var der gang i fodboldspillet på Playstation, og det var både populært blandt børn og voksne. Foto: Henrik Sandvad

Mange aktiviteter

Ud over at være leder af ungdomsskolen er Peter Østergaard også lærer på Brædstrup Skole. Han er netop blevet SSP-konsulent og er klasselærer for en 8. klasse, så han har et godt netværk blandt de unge i byen.

- På den måde har jeg mulighed for at påvirke eleverne om, at de skal benytte ungdomsskolen, fordi den tilbyder de unge rigtig mange aktiviteter. Her er både mulighed for at komme på ture, paintball, håndboldkampe i Flensborg, tage knallertkørekort og meget mere. Over for forældrene handler det meget om at italesætte, at ungdomsskolen er et trygt sted at komme, forklarede Peter Østergaard.

Ifølge de første forhåndstilmeldinger tegner der også i år til at være stor interesse for Brædstrup Ungdomsskole. Ungdomsskolen har hvert år tilmeldt cirka 100 børn og unge mellem 13 og 18 år.

Kacper på 15 år (t.v) og Jakob Thomsen på 16 fyrede godt op under musikken med deres mobiltelefoner. Foto: Henrik Sandvad
Kacper på 15 år (t.v) og Jakob Thomsen på 16 fyrede godt op under musikken med deres mobiltelefoner. Foto: Henrik Sandvad
Ungdomsskoleleder Peter Østergaard fik også tid til et slags pool i et ellers travlt aftenprogram. Foto: Henrik Sandvad
Ungdomsskoleleder Peter Østergaard fik også tid til et slags pool i et ellers travlt aftenprogram. Foto: Henrik Sandvad

Ungdomsskole åbnede i nye lokaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce