Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ulla Tørnæs talte om kvinders rettigheder i Brædstrup

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (i midten) var gæst, da kvindeorganisationen Inner Wheel holdt forårsdistriktsmøde i Brædstrup. Her ses hun i selskab med distriktspræsident Anne-Grethe Kampmann fra Struer. Privatfoto

Ulla Tørnæs talte om kvinders rettigheder i Brædstrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) besøgte i weekenden Inner Wheel til dets forårsdistriktsmøde i Brædstrup. Her talte ministeren om den danske udviklingsbistand og om kvinders rettigheder.

Brædstrup: Efter at have besøgt Sydafrika, Kenya og London i løbet af ugen fik udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i weekenden også tid til at besøge Inner Wheel til det årlige forårsdistriktsmøde i Brædstrup.

Inner Wheel er en af verdens største kvindeorganisationer med cirka 100.000 medlemmer i 103 lande, så det var ganske naturligt, at udviklingsministeren brugte en del af sit foredrag på at tale om kvinders rettigheder og ikke mindst kvinders ret til at bestemme over sin egen krop.

Begge dele har trange kår i udviklingslandene, hvor piger ofte udnyttes seksuelt, ikke kommer i skole, ikke selv bestemmer, hvor mange børn de vil have og med hvem. Hun råder heller ikke over sin egen økonomi og har ingen rettigheder til børn og hus, hvis manden forlader hende.

Hjælp til prævention

I sit foredrag pointerede udviklingsministeren vigtigheden af, at pigerne kommer i skole og får en uddannelse. Det kommer nemlig både familien og omgivelserne til gode. Ifølge Ulla Tørnæs er et af de største problemer i ulandene befolkningstilvæksten, så derfor hjælper den danske ulandsbistand også kvinder med at få hjælp til prævention.

Efter foredraget fra Ulla Tørnæs fortalte Nina Fritsdal fra Inner Wheel fra Brædstrup-Ry om det skoleprojekt, som klubben støtter i Uganda.

Inner Wheel distriktsmøde havde deltagelse fra 20 klubber fra hele landet, og der var næsten 90 deltagere.

Ulla Tørnæs talte om kvinders rettigheder i Brædstrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.