Udvalgsformand: Fartbøller i landsbyer er sag for politiet

De små landsbyer omkring Brædstrup er stærkt plaget af, at folk kører hurtigt igennem byerne. Det er en gruppe beboere i Grædstrup blevet godt trætte af. Foto: Morten Pape

Udvalgsformand: Fartbøller i landsbyer er sag for politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens Kommune har ikke mange redskaber i kampen mod motorbøller, lyder det fra formanden for teknik og miljø, Ole Pilgaard Andersen (DF).

Grædstrup: - Det er ikke noget, kommunen kan gøre noget ved, for det er en politiopgave. Det, vi kan gøre som kommune, er, at folk kan sende en henvendelse om, at de har et problem, og så vil vi vende den i forvaltningen. 

Sådan lyder reaktionen fra formanden for teknik- og miljøudvalget, Ole Pilgaard Andersen (DF), efter en gruppe beboere i Grædstrup forleden meldte ud, at de var ved at være trætte af fartbøller i landsbyen, som er til fare for byens borgere.

Siden har også beboere i Ring, Davding og Slagballe meldt om fartbøller i deres byer, og der er tale om et generelt problem i de mindre byer, erkender udvalgsformanden.

- Jeg kan godt forstå deres frustration, og det er et problem i landsbyerne. Hvis problemet er stort, kan man også henvende sig til politiet og få fartkontrol ud. Det plejer at hjælpe på problemet i en periode, siger Ole Pilgaard Andersen. 

Jeg kan godt forstå deres frustation, og det er et problem i landsbyerne. Hvis problemet er stort, kan man også henvende sig til politiet og få fartkontrol ud. Det plejer at hjælpe på problemet i en periode.
Ole Pilgaard Andersen (DF), formand for teknik- og miljøudvalget.

Nødt til at prioritere

I flere af de mindre landsbyer ser man gerne, at kommunen sætter hastighedsdæmpning op enten i form af chikaner eller vejbump for at tage toppen af farten.

- Vejbump skal man overveje nøje, for det giver problemstillinger omkring, hvor vejbumpet skal være. Vejbump giver nemlig et stort problem med støj. Chikaner kan være en løsning, men vi vurderer det i hvert enkelt tilfælde. Hvis der er et problem, skal man henvende sig, og er der et skilte-problem, så tager vi gerne en snak med politiet om det, lyder det fra udvalgsformanden.

Han erkender dog, at spørgsmålet om hastighedsdæmpning i landsbyerne ofte er et spørgsmål om ressourcer.

- Det er ingen hemmelighed, at vi ikke flyder med penge i forvaltningen, så vi er nødt til at prioritere hele tiden. Vi skal bruge pengene så godt som overhovedet muligt, og kommer der kun 25 biler i timen i en landsby, er det ikke dér, vi tager de første prioriteter. Men man skal selvfølgelig også kunne holde ud at bo i en landsby, så derfor er det bedst at henvende sig, hvis man har et problem, siger Ole Pilgaard Andersen.

Udvalgsformand: Fartbøller i landsbyer er sag for politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce