Tre millioner til byfornyelse: Fem byprojekter skydes i gang

Brædstrup blev kigget efter i alle kroge og afkroge, da der i september sidste år blev afholdt byværksted. Borgernes ideer fra byværksstedet er senere blevet til ti byprojekter, som nu indgår i områdefornyelsen af Brædstrup. Arkivfoto: Mette Mørk

Tre millioner til byfornyelse: Fem byprojekter skydes i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der vil ske hurtige og synlige resultater, når områdefornyelsen af Brædstrup sættes i gang. Allerede i 2018 er der opstart på fem af ti projekter, som skal gøre byen smukkere.

Brædstrup: Byens indfaldsveje vil få et løft, og der vil blive sat gang i det store projekt med at genetablere banestien igennem Brædstrup bymidte.

Det er blot nogle af de tiltag, der vil blive sat i gang i løbet af 2018, når områdefornyelsen af midtbyen forventes at gå i gang.

Områdefornyelsen blev godkendt af byrådet i februar, men projektet mangler stadig at blive godkendt af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, før de 18 mio. kroner i områdefornyelse frigives.

I Horsens Kommunes planafdeling forventer man, at godkendelsen kommer i løbet af april, og her er projektleder for områdefornyelsen i Brædstrup, Jens Friis-Pedersen, klar til at rykke hurtigt, når det sker.

- Det hele står og falder selvfølgelig med, om vi får tilsagnet fra ministeriet, men indtil da er vi i god dialog med Brædstrup Lokalråd, så vi kan agere hurtigt, når godkendelsen kommer. Det skulle være lige op over, siger Jens Friis-Pedersen.

Vi glæder os, og vi er ved at blive utålmodige. Selvom vi er blevet vant til at diskutere store beløb, så er 18 mio. kroner stadig mange penge for en by som Brædstrup. Det er noget, som vil kunne ses bagefter.
Preben Norup, Brædstrup Lokalråd
Områdeprojekter i 2018
  • Ungdomsplads 250.000 kr.
  • Reetablering af Banestien 600.000 kr.
  • Firekløverstien 650.000 kr.
  • Byens indgange 400.000 kr.
  • Folkeparken 600.000 kr.
  • Borgerinitierede projekter 200.000 kr.
  • Administration 300.000 kr.


Samlet investering i 2018: 3 mio. kr.

Fem byprojekter

Ifølge byfornyelsesprogrammet for Brædstrup er der i 2018 sat penge af til fem af de i alt ti udvalgte projekter.

Det drejer sig om etablering af en ungdomsplads ved Brædstrup Skole, retablering af banestien igennem midtbyen samt renovering af Folkeparken. Derudover er der afsat penge til den såkaldte Firkløversti. Her sammenkobles eksisterende stier til et sammenhængende stisystem, som har form som en firkløver, igennem byen med udgangspunkt ved Banetorvet.

Det bliver dog forskønnelse af byens indfaldsveje, som bliver blandt de første projekter i områdefornyelsen, hvis man spørger Preben Norup, formand for Brædstrup Lokalråd.

- Det er et af de projekter, som er umiddelbart lettest at realisere. Til gengæld er det et vigtigt projekt for byen. Hvis folk udefra er på jagt efter en ny bolig i Brædstrup, skal byen gerne sende de rigtige signaler, så vi er attraktive for nye tilflyttere. Derfor står en forskønnelse af indfaldsvejene også højt på vores ønskeliste, siger Preben Norup.

Del arbejde forude

Lokalrådsformanden understreger, at der stadig er en del arbejde med de forskellige projekter, inden de kan sættes i gang.

- Når vi f.eks. skal anlægge banestien igennem midtbyen, mangler vi stadig at få fastlagt, hvor stien præcist skal gå, og hvordan skal den tage sig ud. Derefter skal projektet i licitation. Så der er stadig en del detaljeplanlægning, inden arbejdet kan gå i gang, siger Preben Norup.

Godt for byen

Formanden for Brædstrup Lokalråd tror på, at områdepengene på 18 mio. kr., som fordeles i perioden 2018 til 2022, kommer til at rykke i bybilledet, hvilket gerne skal gøre Brædstrup til en mere attraktiv by for tilflyttere.

- Vi glæder os, og vi er ved at blive utålmodige. Selvom vi er blevet vant til at diskutere store beløb, så er 18 mio. kr. stadig mange penge for en by som Brædstrup. Det er noget, som vil kunne ses bagefter, og så viser erfaringerne, at områdefornyelsen vil sætte noget i gang, så private borgere også vil gå i gang med deres egen forskønnelse. Så det kan kun blive godt for byen, siger Preben Norup.

Tre millioner til byfornyelse: Fem byprojekter skydes i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce