Torvehallens blomsterdamer kommer til Brædstrup

Inge Kunz i gang med en buket i Torvehallen i Sdr. Vissing. På fredage vil man fremover også kunne møde hende og kollegene i SuperBrugsen i Brædstrup. Foto: Peter Hald

Torvehallens blomsterdamer kommer til Brædstrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torvehallen i Sdr. Vissing får et hjørne i SuperBrugsen i Brædstrup.

Sdr. Vissing: Torvehallen i Sdr. Vissing udvider nu sit samarbejde med SuperBrugsen i Brædstrup - og det bliver meget synligt. Indehaveren af Torvehallen, Inge Kunz, har nemlig fået et hjørne i SuperBrugsen, hvor hun eller hendes kolleger Connie Brødsgaard og Lene Larsen hver fredag fra klokken 14 til 18 vil sælge blomsterbuketter. Samtidig tilbyder de at binde buketter på stedet.

- Samarbejdet med brugsen betyder, at vi får en mulighed for at komme i snak med nye kunder, understreger Inge Kunz.

En anden fordel ved samarbejdet er, at kunderne kan bestille dekorationer i Torvehallen og hente dem i brugsen.

Inge Kunz, der har drevet Torvehallen i godt en halv snes år - de første år i Voervadsbro og siden 2013 i Sdr. Vissing - er begyndt at gøre mere og mere i blomster- og dekorations-arbejde. Sammen med de to kolleger er Kunz leveringsdygtig i buketter, begravelsesbinderi, bårebuketter med mere, og det breder sig.

- Vi leverer til de 11 Plantorama-butikker landet over, fortæller Inge Kunz.

Nu er der så det nye samarbejde med SuperBrugsen i Brædstrup, og dertil kommer et tilsvarende samarbejde med Brugsen i Tebstrup.

Ud over buketter og dekorationer har Inge Kunz seks pluk selv-blomstermarker på egnen, men det er en aktivititet, der hører sommersæsonen til.

Cykelturismen er i vækst, og jeg forventer også, at der i år kommer flere vandreturister på grund af den nye strækning af Gudenåstien.
Inge Kunz, indehaver

Satser også på turismen

Blomster-afdelingen er det område, hvor Torvehallen har den største del af omsætningen nu om dage.

Men forretningen satser fortsat på den lokale handel i Sdr. Vissing - og ikke mindst på at betjene turister:

- Sidste år fik vi indrettet et café-område i Torvehallen, og det tog turisterne godt imod. Cafeen blev pænt besøgt, og vi har jo også vores bed & breakfast - og det kører bare. Cykelturismen er i vækst, og jeg forventer også, at der i år kommer flere vandreturister på grund af den nye strækning af Gudenåstien, siger Inge Kunz.

Den 17 kilometer lange del af Gudenåstien er med til at åbne områdets natur for publikum. Den går til blandt andet Sukkertoppen og Klostermølle, og der er også afmærket sideruter for eksempel til Sdr. Vissing Kirke.

Torvehallens blomsterdamer kommer til Brædstrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce