Succesforfatter med blødt hjerte for lokalt hospice: Donerer krimi-penge til Gudenå Hospice

Vennen Lars Petersen (t.h.) fik æren af at overrække pengene fra Krimimessens Publikumspris fra Jussi Adler-Olsen foran personalet til souschef på Gudenå Hospice, Kirsten Dahl Knudsen. Foto: Søren E. Alwan

Succesforfatter med blødt hjerte for lokalt hospice: Donerer krimi-penge til Gudenå Hospice

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Succesforfatteren Jussi Adler-Olsen vandt i april publikumsprisen på Krimimessen i Horsens. Torsdag gav han så pengene videre til Gudenå Hospice i Brædstrup.

Brædstrup: Den kendte forfatter var ikke fysisk til stede, men Jussi Adler-Olsens tilstedeværelse var at mærke i både tanke og i handling, da han torsdag donerede 25.000 kroner til Gudenå Hospice.

Til årets krimimesse i april fik Jussi Adler-Olsen Krimimessens Publikumspris. Det var en skulptur af Filip Møller samt en pengegave på 25.000 kroner fra Sydbank Fonden, og det var disse penge, som Jussi Adler-Olsen har valgt at donere til Gudenå Hospice. Pengene blev torsdag overrakt til souschef på Gudenå Hospice, Kirsten Dahl Knudsen, af Jussi Adler-Olsens gode ven fra Horsens Lars Petersen.

- Jussi var blevet varslet forud for krimimessen, at han var indstillet til publikumsprisen. Han gav dog hurtig udtryk for, at hvis han fik prisen, ville han ikke have pengene. Han ville derimod gerne give dem videre til noget lokalt, som gør nytte. Han spurgte mig derfor, hvad jeg ville anbefale, og jeg kunne kun komme på Gudenå Hospice. Gudenå Hospice har gjort så meget for to af mine kammerater, da de var indlagt her, så det var naturligt, at Gudenå Hospice skulle have noget tilbage, sagde Lars Petersen kort før overrækkelsen.

Jussi Adler-Olsen har for tiden travlt med at promovere sin nye bog "Offer 2117", men ifølge vennen vil det glæde succesforfatteren, at pengene fra krimimessen nu kommer ud og gør gavn for patienterne på hospice.

- Jussi er et meget varmt, empatisk og eftertænksomt menneske, så det er en ære for ham, at pengene kommer ud og gør en forskel. Det er helt sikkert noget, han vil være stolt af, sagde Lars Petersen.

Jussi var blevet varslet forud for krimimessen, at han var indstillet til publikumsprisen. Han gav dog hurtig udtryk for, at hvis han fik prisen, ville han ikke have pengene. Han ville derimod gerne give dem videre til noget lokalt, som gør nytte.
Lars Petersen, ven af Jussi Adler-Olsen
Pengene fra Jussi Adler-Olsen til Gudenå Hospice skal nu gå til en elektrisk kørestol, som skal forbedre livskvaliteten for patienter, der har mistet førligheden. Foto: Søren E. Alwan
Pengene fra Jussi Adler-Olsen til Gudenå Hospice skal nu gå til en elektrisk kørestol, som skal forbedre livskvaliteten for patienter, der har mistet førligheden. Foto: Søren E. Alwan

Penge til kørestol

På Gudenå Hospice er det tanken, at pengene skal gå til en elektrisk kørestol, som skal hjælpe de patienter, som har svært ved at bevæge sig.

- Det har været et ønske længe at købe en elektrisk kørestol, fordi det vil forbedre livskvaliteten for de patienter, som har mistet deres førlighed, hvis de bliver mere mobile. Vi håber at få kørestolen hjem efter sommerferie, og bliver det en succes, kan det være, vi skal have én mere, sagde Kirsten Dahl Knudsen.

Gudenå Hospice modtager jævnligt donationer, og pengegaverne går hver gang til noget, der skal gavne patienterne.

- Vi ved godt, at vi er privilegeret og modtager en del donationer. Derfor prøver vi også at opfylde et behov, der er hos patienterne og hos pårørende, så vi på den måde får det bedste sted at være for folk, som har kort tid igen, sagde Kirsten Dahl Knudsen.

Succesforfatter med blødt hjerte for lokalt hospice: Donerer krimi-penge til Gudenå Hospice

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce