Stor interesse for seniorbofællesskab i Brædstrup

Mogens Knudsen fra Naerdemokrati.dk vil sammen med de øvrige initiativtagere nu tage en drøftelse med potentielle bygherrer og kommunen om mulighederne for seniorbofællesskaber i Brædstrup eller opland. Arkivfoto

Stor interesse for seniorbofællesskab i Brædstrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Over 100 seniorer mødte op, da der blev holdt infomøde om seniorbofællesskaber på Brædstrup Kro.

Brædstrup: De første sten til et eller flere seniorbofællesskaber blev lagt, da der forleden blev holdt et orienteringsmøde på Brædstrup Kro.

Over 100 seniorer mødte op for at høre om planerne, og 67 af dem ønskede at blive inviteret til næste møde, som initiativtagerne håber kan holdes til marts.

- Vi er helt overvældet over interessen. Det lover bestemt godt for et eller flere bofællesskaber i Brædstrup eller opland, siger Mogens Knudsen fra Naerdemokrati.dk, som er blandt initiativtagerne.

Vi er helt overvældet over interessen. Det lover bestemt godt for et eller flere bofællesskaber i Brædstrup eller opland.
Mogens Knudsen fra Naerdemokrati.dk

Flere bofællesskaber

Målet fra initiativtagerne er på sigt at etablere et seniorbofællesskab som almennyttige lejeboliger, som kan ligge i enten Brædstrup, Vestbirk eller Østbirk.

På mødet på Brædstrup Kro blev de 67, der vil med til mødet i marts, bedt om at markere, hvor de helst vil bo i seniorbofællesskab. Her ville 46 helst bo i Brædstrup, 13 i Vestbirk og 8 i Østbirk.

- Måske kan der derfor være basis for flere seniorbofællesskaber, både i Brædstrup, Vestbirk og Østbirk. Med den store interesse vil vi nu tage en drøftelse med potentielle bygherrer og kommunen om mulighederne, siger Mogens Knudsen.

Sociale tiltag

Han understreger, at der er mange processer, før de første kan flytte ind i et seniorbofællesskab, herunder er der ikke mindst den kommunale planlægning, der tager lang tid. Hele processen kan således godt tage et par år.

- I den periode er det vigtigt, at deltagerne lærer hinanden at kende gennem en masse sociale arrangementer, så det bliver et holdbart seniorbofællesskab. Erfaringerne fra mange seniorbofællesskaber er, at folk bliver boende i mange år. Initiativgruppen vil derfor invitere interesserede seniorer på ekskursioner til etablerede seniorbofællesskaber, siger Mogens Knudsen.

Initiativtagerne bag de eventuelt kommende bofællesskaber er Peder Kirkeby fra Vestbirk, Christian Kjær fra ingeniør- og arkitektfirmaet Constructa i Horsens og Mogens Knudsen fra byplanarkitektfirmaet Nærdemokrati.dk.

Stor interesse for seniorbofællesskab i Brædstrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce